Skønne dage ved Rhinen

7 dages pragtfuld kør-selv-ferie til Rhinen

Tag på en herlig 7-dages ferie, hvor 5 af dagene tilbringes ved Rhinens bredder, hvor vinrankerne står på lige rækker på de smukke bjergskråninger og hvor slotte og borge knejser på hver en bakketop. Her venter spændende oplevelser i det smukke vinland og med udgangspunkt i det dejlige Hotel Zwei Mohren i Assmannshausen ligger det hele for jeres fødder.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse til Rhinen's vidunderlige verden.

Fra 4.043 kr.
pr. person for 6 nætter i dobbeltværelse inkl. program

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
7 dage/6 nætter

Turens længde:
1.460 km fra Flensborg
1.430 km fra Puttgarden

Klimapåvirkning:
272 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • evt. type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Danmark - Schwalenberg (405 km/390 km)

Afstand: 405 km fra Flensburg / 390 km fra Puttgarden.

Fra Danmark er der flere ruter at vælge mellem, når I skal til Schwalenberg, men de tyske motorveje er et godt bud på den hurtigste tur. Kommer I fra Jylland kører I forbi Neumünster, hvor det store designer outlet ligger og I har mulighed for at købe lækre mærkevarer til tilbudspriser. Fra Puttgarden går turen forbi Lübeck, den gamle charmerende havneby ved Østersøen. Nær Hamburg mødes vejene og herfra går det videre stik syd og I kører over Lüneburger Heide, der kunne være et oplagt frokoststop på vejen. I fortsætter mod syd og nede omkring Hannover drejer I fra og kører de sidste ca. 100 km for at komme til Schwalwenberg.

Allerede når I drejer ind i byen ad Alte Torstrasse og rumler hen over de ujævne brosten fortrylles I af de gamle huse og den særlige stemning der omgiver den lille landsby. Fremme ved det store torv holder I til højre og kommer til det hyggelige Hotel Schwalenberger-Malkasten.

Overnatning på Hotel Schwalenberger Malkasten

Schwalenberg - Assmannshausen (335 km)

Fra Schwalenberg fortsætter I turen mod syd forbi Kassel til Frankfurt, hvor I drejer fra mod Wiesbaden og herfra kan I følge I Rhinen frem til Rüdesheim og Assmannshausen.  

Velkommen til Assmannshausen, der ligger lige ned til “Vater Rhein“. Byen imponerer med sine gamle, snoede gader, de frodige vinterrasser og den smukke Rhinpromenade, hvor Hotel Zwei Mohren ligger i første parket til l Rhinen.

Her i Assmannshausen begynder Rhindalen med sine stejle bjergskråninger, utallige borge og slotte. På skråningerne vokser vin så langt øjet rækker, og langs flodbredderne i de små, pittoreske byer tilbydes vinsmagning og -salg i charmerende bindingsværkshuse. Og som alle andre byer ved Rhinen ligger Assmannshausen, og dermed hotellet, klemt inde mellem floden og jernbanen, hvilket kan være til gene for enkelte.

Om aftenen kan I lade jer forkæle af hotellets ambitiøse chefkok, Torsten Schamback, der glæder sig til at servere en lækker Rheingauer Menu for jer. 

Overnatning på Hotel Zwei Mohren, Assmannshausen

Niederwald & Rüdesheim

Efter hotellets dejlige morgenbuffet kan I tage stoleliften fra Assmannshausen op til Jagdschloss og vandre gennem skoven Niederwald til monumentet  Niederwald Denkmal. Herfra tager I kabineliften ned over vinmarkerne til Rüdesheim. 

Rüdesheim er en af de mest berømte byer langs Rhinen, og forlystelsesgaden Drosselgasse lokker med de mange vinstuer og en hyggelige stemning. Besøg også Asbach, den tyske brandy, hvor I kan komme på rundvisning og både smage og købe nogle af deres produkter. 

Herefter tager I skibet fra Bingen-Rüdesheim tilbage til Assmannshausen, hvor en herlig middag runder dagen af.

Overnatning på Hotel Zwei Mohren, Assmannshausen
 

Sejltur på Rhinen

Efter den store morgenbuffet er det tid til at gå ombord på skibet, der sejler til Loreley. Turen tager ialt ca. 6 timer og I har mulighed for at gøre stop i to skønne vinbyer undervejs. 

Skibet fra Bingen-Rüdesheimer afgår fra Assmannshausen Brücke 3 f.eks. kl. 11 og sejler ned ad Rhinen gennem Oberes Mittelrheintal, der er på UNESCO's Verdensarvsliste, til Loreley. Ved Loreley kan I evt. stå af i St. Goar kl. 12:30. St. Goars er en fortryllende by omgivet af vinmarker, og med en charmerede middelalderlig bykerne og ikke mindst et væld af vinbønder, hvor I både kan smage og købe de herlige dråber.

Kl. 14 går det videre med skibet til Bacharach, hvor I ankommer kl. 15:20. Også Bacharach er en smuk by omgivet af borge og slotte på hver en bakketop. Omkring byen er bakkerne dækkede af snorlige rækker af vinstokke og i byen snor brostensbelagte gader sig mellem de smukke bindingsværkshuse. Er I stået af i Bacharach må I forberede jer på at bruge de næste par timer i byen, idet skibet næste gang afgår kl. 17:20. Men når I ikke skal køre bil, hvad kan så være mere passende end at tage en vinsmagning eller to. I er tilbage i Assmannshausen kl. 18:20 og har tid til at blive frisket op inden middagen venter. 

Overnatning på Hotel Zwei Mohren, Assmannahausen

Burg Rheinstein og Riesling-ruten

Efter dagens store morgenbuffet er der igen mulighed for en sejltur. Denne gang en ganske kort tur på 5-10 min til Burg Rheinstein, der ligger på den anden side af Rhinen. Det er muligt at købe entre til slottet, der i al sin pomp og pragt knejser over Rhinen.

Tilbage i Assmannshausen kan I bruge eftermiddagen på en køretur ad Rheingauer-Riesling-Ruten, der strækker sig hele vejen til Wiesbaden. Her ligger vinbyerne som perler på en snor, og I vil få rig mulighed for at smage den lækre, gyldne drik på vinslotte og -klostre, der ligger og pynter i det kuperede landskab (kan være Covid-19 lukkede). Besøg smukke Eberbach Kloster og charmerende middelalderbyer som Mittelheim og Hallgarten. Sagn, legender og spændende historie giver en ekstra dimension, og uanset, hvor I kommer hen, emmer det af dejlig lokal atmosfære. 

Overnatning på Hotel Zwei Mohren, Assmannshausen

Assmannshausen - Göttingen (295 km)

Det er blevet tid til at tage afsked med Rhinen, med mindre I ønsker at forlænge opholdet med et par dage. I kan også fortsætte ud på nye oplevelser med en af vores mange andre kør-selv-forslag, fx Smagen af Tyskland, hvor Franken og Bamberg venter - eller turen ad Den tyske Eventyrvej, der er fyldt med prinsesser og andre figurer fra Brødrene Grimms eventyr.       

Vælger I at vende næsen hjemad, så kan I naturligvis køre samme vej hjem igen, men vi foreslår I vælger en anden rute og får lidt andre oplevelser. Fra Assmannshausen tager I den smukke tur langs Rhinen til St. Goar, hvor I drejer fra og kører via Limburg, Giessen, Marburg og Kassel til Göttingen. 

Overnatning i Göttingen

Göttingen - Danmark (425 km/410 km)

Afstand: 425 km til Flensburg / 410 km til Puttgarden.

I dag er den letteste rute mod Danmark ad motorvejen forbi Göttingen, Hannover og Hamburg, og har I lyst at opleve en eller flere af byerne, så arrangerer vi gerne et ophold med en nat eller to for jer.  

Har I ikke lyst at tage hjem endnu, så kan vi foreslå mange andre spændende oplevelser fx turen til de 9 historiske byer i Niedersachsen, der kan køres både nord - syd og i omvendt rækkefølge.

 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 4.043 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 4 x overnatning i Assmannshausen (Komfort dobbeltværelse)
  • 4 x overdådig morgenbuffet
  • Velkomstdrink og dansk informationsmappe
  • 2 x tre-retters Rheingauer menu
  • 1 x 4-retters gourmetmenu
  • 1 x Niederwald tour: Svævetur med stolelift fra Assmannshausen til Jagdschloss. Vandretur gennem Niederwald til monumentet Niederwald Denkmal. Derfra med kabinelift til Rüdesheim. Ophold i Rüdesheim med bl.a. Drosselgasse og herefter sejltur tilbage til Assmannshausen *.
  • 1 x Sejltur forbi Loreleyklippen med mulighed for stop ved i smukke vinbyer *. 
  • 1 overnatning på udrejsen i Schwalenberg. 
  • 1 overnatning på hjemrejsen I Göttingen. 

*) Billetter til svævebaner og sejlture udleveres ved ankomst til hotellet ved Rhinen. 

 

Prisen inkluderer ikke

  • Færge, parkering og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter (ud over nævnte) 
  • Rejse- og afbestillingsforsikring


April-tilbud:

På rejser i april måned får I en ekstra overnatning ved Rhinen med i prisen. 

Ekstra oplevelser

Ønsker I at forlænge opholdet i Assmannshausen med en eller flere nætter - se priserne her.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011