Snowdonia Nationalpark

En palet af smukke landskaber

Snowdonia National Park, der udfolder sig omkring det 1.085 meter høje bjerg Snowdon, er den næststørste nationalpark i England og Wales. Ud over kuperede bakkelandskaber og dramatiske rå bjergformationer har området også fantastiske sandstrande, smukke søer, farverige grønne dale og dybe skove, så der er god mulighed for at gå på opdagelse og finde jeres egen oase, på kør-selv-ferien eller rundrejsen gennem nationalparken. I kan indtage parkens bjergtagende natur til fods, på cykel, hesteryg eller endda i damptog.

Inspiration

Snowdonias charmerende byer

Smukt blandt Snowdonias grønne bakker finder I små landsbyer, der hver især har noget helt særligt. Den maleriske Betws-y-Coed ligger omkranset af frodige skove, i Beddgelert skaber de små stenhuse langs floden ren landidyl, og Portmeirion, der snor sig hen ad klippesiden, tilbyder masser af historie og charme. I Harlech bør I lade jer føre tilbage i tiden med et besøg på det berømte middelalderslot, eller I kan nyde den gyldne sandstrand i havnebyen Barmouth. De fine byer Machynlleth og Dolgellau byder begge på masser af folklore, og i bakkerne bag ved Fairbourne ligger den unikke Blue Lake.

Du bør snørre vandreskoene, når du besøger Snowdonia og opleve det vanvittigt skønne naturområde helt tæt på. I Snowdonia finder du også flere miner og skiferbrud, der ligner store ar i landskabet. Tager du med på en guidet tur får du et godt indtryk af de frygtelige betingelser, der her blev arbejdet under. Du kan også snyde og tage damplokomotivet fra den lille by Llanberis og opleve parken på en mere tilbagelænet facon. Snowdonia Nationalpark er for dig, der gerne rejser efter smuk natur og aktiv ferie.

Kort

Vis på kort