6 eksklusive koraløer, du kan bo på i Great Barrier Reef

Tag på tropeeventyr på Queenslands hemmelige øer

Forestil dig at ligge på en kridhvid sandstrand med palmer i baggrunden på en næsten ubeboet tropeø. Der er ingen lyde andet end bølgeskvulp, og i ny og næ kigger en havskildpadde nysgerrigt forbi og farverige fugle letter fra skoven. Du er langt fra andre turister, lang fra hverdag og helt tæt på naturen - og om aftenen bliver du forkælet på dit luksus eco-resort med romantiske middage og mageløse solnedgange.

Lyder det som noget for dig? Så skal du finde vej til en af de små koraløer, der ligger gemt i Great Barrier Reef langs Queenslands kyst. Her guider vi dig til 6 af dem.

6 eksklusive koraløer

Som taget ud af et eventyr

Koraløerne i Great Barrier Reef - ja navnet har næsten noget eventyrligt over sig, og man forestiller sig hurtigt Jack Sparrow og en flaske rom slingre rundt på en øde tropestrand. Det er faktisk ikke så fjernt fra virkeligheden, som du kunne tro, på mange af øerne. Navnet dækker nemlig over en samling af mindre øer, der ligger drysset ud mellem Great Barrier Reefs farverige koralrev. Alle har det til fælles, at de er mere eller mindre ubeboede bortset fra eksklusive eco-resorts og naturen er ganske uberørt. 

Her er der mulighed for for alvor at trække stikket og nyde et luksuriøst øjeblik på "en øde ø". 

Heron Island - Bo som naturens gæst

Heron Island - Great Barrier Reef - Queensland i Australien

Heron Island er en af de sydligste koraløer i Great Barrier Reef og ligger 72 km nordøst for byen Gladstone. Øen er kun 1 km lang og blot 3 m høj, men et sandt tropeparadis. Fra de flotte, hvide sandstrande svømmer du direkte ud i en uendelig smuk have af koraller, hvor du kan snorkle og dykke. Her på Heron Island vrimler havet i bogstaveligste forstand med fantastisk farverige fisk.

På Heron ånder alt fred og idyl, ingen bygninger er højere end træerne, og her er udelukkende adgang for øens ferie-gæster. Så du møder ingen turister på endagsture, hvilket gør opholdet til en unik oplevelse, du kun finder få andre steder i verden. Tættere kommer du næsten ikke på at opleve livet på en øde ø.

Det skal dog nævnes, at øen er et beskyttet fuglereservat, så specielt i december og januar er der rigtig mange fugle på den lille ø…og deraf en hel del ”eksotisk støj”.

Læs mere om ophold på Heron Island


Lady Elliot Island - Bæredygtig luksus

Koraløen Lady elliot Island i Queensland Australien

Ved den sydlige tip af Great Barrier Reef finder du den lille lækre koralperle, Lady Elliot Island. Her midt i et særligt beskyttet område af revet, lever mere end 1.200 havarter, som djævlerokker, skildpadder, delfiner og hvaler, i en verden af farverige koraller. Derfor er området nok et af de bedste steder at snorkle i hele Great Barrier Reef. 

Øen ligger 80 km nordøst for byen Bundaberg, men du kan flyve dertil fra både Bundaberg, Hervey Bay, Brisbane og Gold Coast. Du kan glæde dig til at bo på Lady Elliot Eco Resort, der er et mere afslappet resort med fokus på bæredygtighed. Her er det naturen, der er i centrum. Og den er da også til at blive ganske fortryllet af, når havskildpadderne lægger æg eller du kan svømme helt tæt på de imponerende djævlerokker.

Har du ikke flere dage til besøget, så kan du også opleve denne koralperle på en endagstur. Der vil du udforske området, revet og øens skønne natur både fra luften, til lands og under vandet. Men vi anbefaler, at du tager et par dage for virkelig at få tropeparadiset ind under huden.

Vil du høre mere om ophold på Lady Elliot Island?


Lizard Island - Romantisk getaway

Koraløen Lizard Island i Queensland, Australien

Lille lækre Lizard Island er den nordligst beliggende af øerne og nås med fly fra Cairns. Øen stikker op ad det turkisblå hav midt i den kæmpe marine nationalpark med en farverig have af koraller omkring sig. Omgivelserne er altså ikke sådan lige at kimse af, og du kan nyde dem i fulde drag på en af de 24 sukkerhvide sandstande og laguner.

Øens resort hører til et af de mere luksuriøse. Og med spa, gourmetrestaurant, pool og mange andre super lækre faciliteter er der dømt selvforkælelse for fuld skrue. Dagene kan du bruge på bådture til nogle af Great Barrier Reefs fantastiske snorkel-områder, kajakture og paddle boarding. En ægte livsnyder-ferie.

Vil du høre mere om at bo på Lizard Island?


the Whitsundays - 3 store koraløer

Daydream Island i the Whitsundays i Queensland, Australien

Vil du opleve den smukke natur, som koraløerne tilbyder, men på en lidt mere tilgængelig måde? Så kan du vælge at besøge nogle af de større øer Hamilton, Daydream og Hayman, der måske er bedre kendt som en del af The Whitsundays-øerne.

Hamilton er den største af øerne og ud over let adgang til den verdensberømte Whitehaven Beach, byder øen på golf, snorkling, vandreture, spa og masser af aktiviteter for børn. Du kan desuden opleve øen på en dagstur eller på nogle af de mange bådudflugter fra byen Port Airlie. Det er perfekt, hvis du har familien med og skal have et par dage ved Great Barrier Reef med sjov for alle størrelser. Hamilton byder på flere dejlige resorts i forskelligt prisleje.

Daydream Island er, som navnet antyder, enhver rejsendes drøm. Denne lille ø er ikke mere end 1 kilometer lang og maks 400 meter bred, men fuld af oplevelser. Du kan både komme hertil som dagsgæst eller tage et par dage på resortet. Uanset, så er der masser af mulighed for at nyde de elfenbenshvide strande, utrolige undervandsliv og finde et afsides lille spot at slappe af i solen. 

Den nordligste af Whitsunday-øerne, Hayman Island, byder på et større luksusresort, der er perfekt til både par og familier. Med stor pool, et udvalg af lækre restauranter og barer, spa og selvfølgelig Whitsundays' eminente natur omkring sig, kan man hurtigt få et par dage til at gå på den smukke ø. 

Vil du høre mere om et ophold på koraløerne

Vis på kort