Columbia Icefield Skywalk

Stå på en glasbro 280 meter over Sunwapta Valley

”Det hele er helt vildt stort. Under dig kan du se den skovdækkede dal igennem den gennemsigtige glasbro og forude breder den enorme Athabasca gletsjer sig på begge sider. Højdeskrækken sniger sig på, men oplevelsen er større end det.”

Langs Icefields Parkway i det østlige Canadas Alberta territorie venter der dig en oplevelse ud over det sædvanlige. Rejsespecialist Maria fra Odense overvandt sin højdeskræk og fik den fulde oplevelse ved blandt andet at tage turen ud på den hesteskoformede glasbro, Columbia Icefield Skywalk. Læs med her om hendes oplevelse.

Den ligger bare 5 min. kørsel fra Athabasca Glacier - cirka en time syd for Jasper og to timers kørsel nord for Banff.

Inspiration

Få den fulde oplevelse

Det er en frygtindgydende og fascinerende oplevelse at træde ud på den 400 meter lange og hesteskos-formede gangbro. Gulvet er lavet af glas og under dig har du et direkte kig ned på de skrånende bjergsider. Her står du – nærmest svævene – 280 meter over bunden af Sunwapta Valley med panoramaudsigt til skinnende gletsjere og sneklædte bjerge. Det er med at tage en dyb indånding og glemme alt om sin højdeskræk for en stund, for gangbroen er absolut et af højdepunkterne, når du kører på den berømte Icefields Parkway.

”Jeg har højdeskræk, men jeg synes ikke, at det var så slemt, som jeg frygtede. Jeg er glad for at jeg gjorde det.” - Maria fra Odense.

En vanvittig flot ingeniørbedrift

I besøgscentret køber du din billet, hvis du ikke har den med hjemmefra. Her finder du også et lille cafeteria, hvor du lige kan få stabiliseret blodsukkeret inden du begiver dig afsted imod glasbroen. Fra parkeringspladsen går du et par hundrede meter af en sti inde langs bjerget, der fører dig til ud til den gennemsigtige gangbro.

Bjergene og naturens nuancer var inspiration til gangbroens mange vinkler og rustne nuancer. Hele byggeriet har vundet flere internationale designpriser og er i sig selv en oplevelse på grund af arkitekturens lige linjer, der nærmest er en fortolkning af det dramatiske landskab – Et ret godt alternativ til dig, der ikke tør at gå ud på glasbroen. Det er en vanvittig flot ingeniørbedrift. Det kan være en god ide at booke en tid på forhånd, da mange besøgende ønsker at stå på et glasgulv midt i den canadiske bjergluft.

Maria - Odense

Få den fulde oplevelse og book samtidig den store "Glacier Walk", hvor du bliver kørt på til gletsjeren og får lov til at komme ud og gå på den. Det er helt fantastisk!

Kort

Vis på kort