Søvejen vest om England ved Land’s End har gennem tiderne været en farlig tur med en vild kyst og uregerligt vejr, så tanken om at kunne undgå denne tur og i stedet tage en indlandskanal har været tillokkende.
Grand Western Canal var i slutningen af 1700-tallet et sådant projekt, der skulle forbinde Bristol Canal med Den Engelske Kanal. Allerede i 1566 var Exeter i det sydlige Devonshire blevet forbundet med River Exe, og mod nord åbnede i 1827 en kanalforbindelse til Taunton, der gav adgang til Bristol Canal, så det var ”blot” det midterste stykke, der manglede for at slippe for at sejle rund om Land’s End.
I 1796 blev det vedtaget at bygge det manglende kanalstykke fra Taunton via Tiverton til Topsham ved Exeter, og den første strækning fra Tiverton mod nord til Lowdwells åbnede i 1814, men det var ved at være for sent.
Snart begyndte konkurrencen fra jernbanerne, hvor Bristol and Exeter Railway nåede Taunton i 1842 og Exeter i 1844 og dermed forsvandt det økonomiske incitament til at fuldføre kanalen. Men alligevel blev en enkelt strækning holdt åben mellem Tiverton og kalkovnene ved Waytown Lime Kilns helt op til 1925, og fra det tidspunkt kom den eneste indtægt fra kanalen fra vask af områdets får i kanalen vand samt fra slag af åkander, der voksede i den ubenyttede kanal.
Så der blev langt fra de storslåede ideer bag kanalen med det storslåede navn Grand Western Canal til virkelighedens verden.
I dag snor en mindre strækning på 17 kilometer sig endnu fra Canal Basin i Tiverton og mod vest til slusen ved Lowdwells og er et velbesøgt område for sejlende og gående, der nyder naturen på strækningen.
