Cornwall & Devon for livsnydere
10 dage Fra 17.811 kr.
Castle Cary var i 1700-tallet en af de små driftige uldbyer i det østlige Somerset, men i takt med industrialiseringen forsvandt erhvervet, hvorefter produktion af linnedvævning tog over. Men i dag er Castle Cary blot en lille landsby, hvor byens oprindelige erhverv afspejles i byens huse og torv.
Men der er en enkelt undtagelse for i 1837 grundlagde John Boyd en virksomhed, der som den eneste fortsat er aktiv i dag. Ved grundlæggelsen var vævning af hestehår uundværligt til polstring af møbler, men med tiden er behovet næsten forsvundet undtagen til eksklusive møbler eller ved restaurering. John Boyd Textiles er en af de sidste virksomheder, der i dag opretholder traditionen med hestehårsstoffer, hvor hår fra hestehaler væves med bomulds eller silketråde på de originale væve og med de gamle teknikker.
På en tur rundt i byen skal du især lægge mærke til den markante Market House på Market Place fra byens storhedstid i 1855, der husede byens markedshandlende. Bygningen forfaldt i takt med handlens forsvinden, men er i dag restaureret og huser passende byens museum.
En anden bemærkelsesværdig bygning er Round Tower på Bailey Hill. Den lille runde bygning fra 1779 blev anvendt som midlertidigt fængsel, og det må have været to tunge trin op til huset nittede trædør og ind i det kun 2 meter brede rum.
I byen kan den opmærksomme iagttager opleve byens tidligere liv på husfacaderne på High og Fore Street. Her ligger fx Stuckeys Bank fra 1826 på toppen af High Street og hvor der i dag ligger en antikvitetsbutik røber navnet på facaden, at byens slagter engang lå.