Katedralen i Reims

Historisk by i hjertet af Champagne

En slentretur i Reims er en historisk tur, der tager dig forbi hele tre UNESCO-beskyttede bygninger, nemlig domkirken Notre-Dame de Reims, et af de førende eksempler på gotisk arkitektur, Palais du Tau og klosterkirken Saint-Remi. Når du besøger Reims, befinder du dig i hjertet af Champagne, så der er rig mulighed for at smage på de skønne bobler på nogle af de store champagnehuse som fx MUMM, Taittinger, Veuve Clicquot, Pommery, Martel og Ruinart. Oplev byens smukke Art deco-arkitektur, gå på opdagelse i historiske vinkældre og nyd livet og boblerne i denne historiske by.

Reims er Kongernes by

I kroningsbyen Reims vandrer i bogstaveligt talt rundt i den franske historie. I den imposante domkirke Notre-Dame de Reims, der er en af de største i Frankrig, blev de franske konger kronet mellem år 987 til år 1824. Når man ser de smukt udsmykkede facader med skulpturer af de kronede konger og kirkens biskopper, forstår man godt, at de royale flokkedes til kirken. På Rue Libergier får du det mest imponerende syn af Notre-Dame de Reims, hvis gyldne facade og 81 meter høje tårne rejser sig majestætisk over byen. Domkirken udgør sammen med klosterkirken Saint-Remi og biskoppernes historiske bopæl Palace du Tau, der i dag er et byhistorisk museum, Ærkebispesædet Reims, som i 1991 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Kort

Vis på kort