Middelalderlandsbyen Bergheim

Gammelverdslig idyl blandt vinmarker

Dekorationer af geranium og stedmoderblomster så voluminøse, at man bliver i tvivl om husfacaderne kan bære dem, hænger overalt i gadebilledet. Brostensgader flankeret af skæve bindingsværkshuse i alverdens farver kroger sig rundt mellem pladser og fontæner. De gamle byporte og den næsten intakte bymur og -tårne fra 1400-tallet, et sjældent syn i gamle Alsace,& indrammer det gamle centrum med små vinstuer og restauranter med områdets specialiteter. Der hersker en gammel verdslig idyl i Bergheim, denne lille perle af en middelalderby, der ligger midt på vinruten i Alsace godt 20 minutter fra Colmar. Vinmarkerne slynger sig også tæt omkring byen, så her er der rig mulighed for at smage på egens gode dråber.

Bergheim er nok en lille by, men den er rig på historier. Den gamle have Jardin d'Annette, hvor der i middelalderen blev groet medicinske planter er en smuk spadseretur ind i fortiden. Maison des Sorcières, eller Heksehuset, hvor beretninger om de godt 40 kvinder, der blev dømt som hekse og brændt på bålet i Bergheim i 1500 og 1600-tallet, er et mere dystert om end fascinerende kig ind i den mørke middelalder.

Kort

Vis på kort