Nantes

Shopping i Jules Vernes by

Nantes er en lys og behagelig havneby, som bestemt er et besøg værd. De mange studerende, den blomstrende økonomi og de gode shoppingmuligheder giver Nantes en god og levende dynamik. Og byen rangerer højt på franskmændenes liste over foretrukne levesteder. Nantes er også den verdensberømte forfatter Jules Vernes (1828-1905) fødeby.

Besøg det lille interessante Jules Verne-museum, der viser manuskripter, teknikmodeller og plakater relateret til bl.a. ”En Verdensomsejling under Havet” og ”Jorden rundt i 80 dage”. Musée des Beaux-Arts i Nantes huser en af de bedste kunstsamlinger uden for Paris. Gå også en tur i den velplejede park Jardin des Plantes og slip kreditkortet løs i forretningerne på Rue Crébillon og i butikskvarteret Passage Pommeraye.

Kort

Vis på kort

Oplev nordlige Frankrig - skab din egen historie