Vinene i Gardasøens frodige bakker
Man kan ikke sige Italien uden at sige vin, og det gælder også ved Gardasøen. Nogle af Italiens mest kendte rødvine har nemlig deres spæde ophav i Bardolino og Valpolicella, der bugter sig mellem det østlige Gardasøen og romantiske Verona. Den perfekte balance mellem varme solskinstimer, regn og milde temperaturer giver jer mulighed for at boltre jer i et frodigt landskab med stolte vinmarker, sølvgrønne olivenlunde og masser af vinkældre, hvor I kan prøvesmage den lette Valpolicella, kraftige Amarone eller rubinrøde Bardolino. God fornøjelse.
Valpolicella, til hverdag og til fest
Valpolicella betyder "Dalen med de mange kældre", og her i Gardasøens frodige baghave er der masser af muligheder for at stikke snablen i gode valpolicellaer og amaroner. Følg Valpolicella-vinruten igennem charmerende middelalderlandsbyer mod lækre smagsoplevelser.
Læs mere om Valpolicella
Bardolino, rubinrød middelhavsaroma
Vingårdene ligger tæt i landskabet bag Bardolino ved Gardasøens østbred. Her er historiske vinkældre, imponerende middelalderkirker, gamle villaer og masser af smagsnuancer. Den rubinrøde og krydrede Bardolino-vin finder I på Lago di Gardas restaruanters vinkort eller direkte fra vingårdene hvis I følger Bardolino-vinruten.
Læs mere om Bardolino
Franciacorta, lavet som Champagne
Franciacorta ligger i det smukke landskab mellem Iseosøen og Gardasøen. Her finder I noget af Italiens bedste mousserende vine. Føælg Franciacorta-vinruten og smag på dejlige bobler i det smukke landskab.
Læs mere om Franciacorta
"I Valpolicella finder I vingården Serego Alighieri, der ud over at producere noget af områdets bedste vin, drives af selveste Dante Alighieris efterkommere. Dante skrev efter sigende sin guddommelige komedie her på gården"