Boboli parken i Firenze

Den perfekte time out

Intet palazzo uden en park, så selvfølgelig har Palazzo Pitti også en – og sikke én! Boboli-parken er en meget smukt anlagt renæssancehave af enorme proportioner. Den fungerer som både park, skulpturhave og udsigtspunkt. I parken er der desuden et orangeri, et amfiteater, en lille ø med voldgrav og naturligvis en masse fontæner. Boboli er et pragtfuldt sted at bruge nogle timer af en solskinsdag til bare at slentre rundt og nyde roen. Snup en kop kaffe i det lille kaffehus i parkens nordlige ende, hvorfra du har en fantastisk udsigt over Firenze.

Der er også flere seværdigheder. I den østlige ende af Boboli finder du endnu et af Palazzo Pittis museer, Porcelænsmuseet, og ved parkens udgang nær Palazzo Pitti kan du opleve La Grotta Grande (den store grotte). Her er tre kunstige grotter med skulpturer af bl.a. Baccio Bandinelli, Michelangelo og Vincenzo Rossi samt Fresker af Poccetti.

Kort

Vis på kort