Caorle

Tag familien med til Caorle 

Du kan næsten smage salten fra Adriaterhavet, når du står ved Madonna-kirken på Caorles pynt, og det vækker tørsten. Tag dog et lille kig ind i den lille kirke inden du bevæger dig tilbage mod det gamle centrum igen. Sæt dig på Harry Johnson Speakeasy og sval svælget med en iskold Aperol Spritz inden eftermiddagen skal tilbringes på enten den lange sandstrand eller i badelandet. Caorle, der ligger en times kørsel øst fra Venedig er det perfekte sted til en kør-selv-ferie for hele familien.

Oplev den gamle fiskerby

I den typiske norditalienske kystby tøffer fiskerbådene i havn tidligt om morgenen. Dagens fangst havner i byens forretninger og på de mange fiskerestauranter. Vælg et hyggeligt sted i en af de gamle gader, som før i tiden faktisk var kanalgader ligesom dem du kender fra Venedig. Tag hele familien ud om aftenen og nyd en dejlig sea food middag nede på havnen. Rejser du til Caorle finder du en hyggelig og livlig handelsby med farverige huse, gode shoppingmuligheder og fine lokale restauranter.

Kort

Vis på kort