Mackay - en tropisk kystby ved Pioneer-floden

Sukkerindustriens historie præger stadig byen

Et par timers kørsel syd for Whitsundays ligger Mackay. Det er en afslappet kystby der kombinerer afslappet kystliv med tropisk natur. Du mærker hurtigt, hvordan sukkerindustriens historie stadig præger byen, mens floden, marinaen og de mange Art Deco detaljer skaber en stemning, der gør Mackay til et interessant stop på dit roadtrip i Queensland. Her får du både ro, kant og masser af små overraskelser undervejs.

Historien bag Mackay

Mackay blev grundlagt i 1862 og voksede hurtigt med sukkerproduktionen, som stadig er en af områdets vigtigste indtægtskilder. Du ser sporene i alt fra gamle fabriksbygninger til de karakteristiske Art Deco facader, der opstod efter cyklonen i 1918. Samtidig møder du et område formet af både Yuwi-folket, og italienske og maltesiske migranter, hvilket har givet byen karakter.

Oplevelser i- og omkring Mackay

Mackay giver dig både natur og kultur på kort afstand. Du kan følge Bluewater Trail langs floden, tage en afstikker til Cape Hillsborough for at se kænguruer på stranden ved solopgang eller fortsætte mod Eungella National Park, hvor du har en af Australiens bedste chancer for at spotte næbdyr. Kombinationen af strande, nationalparker og korte køredistancer gør området perfekt til et roadtrip med masser af spontane stop undervejs.

Derfor bør du opleve Mackay

  • I den historisk bymidte ser du mange smukke Art Deco detaljer
  • Det er en perfekt base til nationalparkerne Cape Hillsborough og Eungella

Inspiration

Fakta om Mackay

  • Beliggenhed: Cirka to timers kørsel syd for Airlie Beach og fire timer fra Townsville i Queensland
  • Grundlagt: 1862 og opkaldt efter John Mackay, der var en opdagelsesrejsende fra Skotland
  • Indbyggertal: Cirka 85.000
  • Kendt for: Sukkerindustri, Art Deco og en mangfoldig kultur
  • Et godt tip: Oplev Bluewater Trail i eftermiddagssol for det bedste lys

Tips til seværdigheder i nærheden af Mackay

  • Cape Hillsborough National Park: Den er specielt kendt for kænguruer på stranden ved solopgang og flotte kyststier.
     
  • Eungella National Park: Frodig regnskov, flotte udsigter og et af de bedste steder i Australien til at spotte næbdyr.
     
  • Pioneer Valley: Malerisk område kendt for de mange sukkerrørsmarker, vandfald og skønne cykel- og vandrestier.

Kort

Vis på kort