Parken Jardim do Palácio de Cristal i Porto

Harmoniske haver i hjertet af byen

Trænger I til et lille afbræk fra det pulserende byliv, så besøg den hyggelige park, Jardim do Palácio de Cristal, der med sine mange haver udgør otte hektar af Portos centrum. Navnet refererer til Krystalpaladset, en bygning af stål og glas, der tidligere lå i den grønne park, men som blev revet ned i 1956. Palácio de Cristal blev erstattet af den UFO-lignende konstruktion, Pavilhao Rosa Mota, der i dag ligger hus til underholdning, kulturarrangementer og sportsbegivenheder.

Gå en tur på balkonerne og nyd den betagende panoramaudsigt over Douro-floden. Jardim do Palácio de Cristal byder på et grønt afbræk fra byen med sine niveauinddelte haver, sirligt anlagte bede, charmerende bassiner og smukke springvand. Parken er et besøg værd, når kør-selv-ferien går forbi Porto.

Kort

Vis på kort