Viseu - centrum for Dão vingårdene

En by udenfor turiststrømmen

Viseu er ikke den by i Portugal, der gør mest opmærksom på sig selv, men netop det er et godt argument for at besøge byen. Her kan I nemlig få en charmerende og levende by med indhold næsten for jer selv.

Viseu er anlagt med en central beliggenhed, hvor flere veje krydsede hinanden allerede i oldtiden. Den dag i dag er der mange synlige mindesmærker for byens historie, og de første som i søder på ved ankomsten er de spredte rester af bymuren fra 1500-tallet. Indenfor rammerne er den gamle bymur finder I snoede gader og stræder med granitbelægning – og de mest inspirerende finder I fx på Rua Escura tæt på Katedralen.

Sé Catedral de Viseu går helt tilbage til det 12. århundrede, og fremstår næsten som en mellemting mellem en kirke og en fortifikation, men i dag fremstår facaden i barok stil flankeret af to tårne, der også afspejler kirkens lange historie. Det sydlige fra middelalderen, mens det nordlige er genopbygget i 1600-tallet efter en storm.

Overfor katedralen ligger endnu en kirke - Adro da Sé. Her er tale om en meget spektakulær kirke fra det 18. århundrede. Kirken er lys og prangende med sine to tårne, og ligner reelt et privat fornemt palæ.

Begge kirker ligger på byens centrale torv, hvor byens hovedattraktion Grão Vasco National Museum ligger. Her er en fantastisk samling af Grão Vascos malerier fra det 16. århundrede. Grão Vascos var ligesom hans rival Gaspar Vaz inspireret af de samtidige flamske malere og på museet finder I en udsøgt og spændende samling af deres malerier.

Center for Dão-rødvin

Viseu ligger midt i en region kendt for sin gode Dão-rødvin, da områdets geografi er med til at give ideelle betingelser for dyrkningen af druer. Viseu er afledt af det romerske udtryk ”viso”, der betyder god udsigt, og den gode udsigt finder I fra de højder, som Viseu ligger på og omgives af. Højderne på op til 1.000 meter giver dyrkningsbetingelser, der giver elegance, god syre og kølighed i vinene, og det er netop i området omkring Viseu, at nogle af Portugals bedste vingårde holder til.

Christina fra butikken i Lyngby

Viseu er en meget afslappet by uden for mange turister, så her kan I virkelig komme ned i tempo og nyde Portugal.

Kort

Vis på kort

Oplev det nordlige Portugal - Skab din egen historie