Spændende byer i Sydafrika

Oplev et miks af byer med sjæl og historie

Drømmer du om et roadtrip, hvor du kan opleve alt fra pulserende storbyer og idylliske kystbyer til små landsbyer og historiske perler fra guldfeberens tid? Sydafrika har et unikt miks af byer, der hver især har sin egen sjæl og historie. Mellem byerne kan du cruise gennem landskaber, der skifter mellem vinmarker, bjergpas, dramatiske kyststrækninger og store safarioplevelser – velkommen til Sydafrika.

Start i livlige Cape Town, hvor Taffelbjerget våger over byen, og de nærliggende strande frister med både pingviner og surfere. Herfra kan du følge den smukke Garden Route mod Knysna – en charmerende kystby omgivet af grønne skove, laguner og hyggelige spisesteder.

Tag turen ind i vinlandet til Franschhoek, hvor du kan spise en frokost i vinmarkerne og smage på verdensklassevine. Kontrasten til Johannesburg er stor – her venter dig storbystemning, historie og kultur i særklasse, især i byens pulserende kunstkvarterer.

På vej mod de vilde dyr i Krugerparken kan du stoppe i den historiske guldgraverby, Pilgrim’s Rest. Her føles det vitterlig som om tiden at stå stille, og den afslappede atmosfære oser af nostalgi.

Sydafrika har mange flere spændende byer – har du selv en favorit?.

Udvalgte byer i Sydafrika

Vis på kort