Nationalparken Bøhmiske Schweiz

Overraskende varieret natur

Bøhmiske Schweiz, også omtalt som Tjekkisk Schweiz, er en nationalpark i det nordlige Bøhmen. Området består af en overraskende variation af naturoplevelser; den største naturlige sandstensbue i Europa, spidse bjergtoppe og dybe kløfter. Mange af oplevelserne er let tilgængelige med bil, og området er også ideelt for korte eller længere vandreture.

Et højdepunkt i nationalparken er den naturlige sandstensbue Pravčická Archway. Buen har en længde på 26,5 m og en indvendig højde på 16 m. Buen har siden begyndelsen af 1800-tallet tiltrukket kunstnere og rejsende - blandt andet har vores egen H. C. Andersen været på besøg. I 1826 blev der bygget en kro for besøgende lige neden for buen. Både kroen og området rundt om buen er i dag i privat eje, og der opkræves derfor et mindre beløb for at besøge området (i omegnen af 3 Euro/person).

Tæt på klippebuegangen ligger den smukke bygning, Falcon Nest Chateau. Det var oprindeligt et ferieslot der blev bygget i 1881. I dag er der en restaurant/cafe med simple retter og drikkevare. Her kan du nyde en smuk udsigt.

På grund af slitage fra de mange besøgende gemmen tiden, kan I i dag ikke gå over selve buen, men den er alligevel  en omvej værd. I skal regne med ca. en times ekstra køretid mellem Dresden og Prag for at komme til parkeringspladsen ved buen. Fra parkeringspladsen tager gåturen ad gode turstier til buen lige over en time i hver retning.

Kort

Vis på kort