Bad Bramstedt, Norderstedt, Ahrensburg og Mölln

Bad Bramstedt

I ældre tid gik hærvejen fra Rendsborg via Neumünster til Hamborg gennem Bad Bramstedt og under Christian IV udviklede landsbyen sig til at blive en af flere markedspladser for studehandel, og i 1643 fik byen markedsrettigheder. I dag er Bad Bramstedt er stille by, men hvis I har lyst til at få dyppet tæerne i koldt vand og finde ro i sjælen lokker Bad Bramstedt med et Kneippanlæg og en tilhørende Garten der Sinne.

Norderstedt

Norderstedt er den fjerde største by i Slesvig-Holsten og blev dannet i 1970 da de fire byer Friedrichsgabe, Garstedt, Glashütte og Harksheide blev slået sammen. Byen er en del af Metropolregion Hamborg. Og har man lyst til lidt fysisk udfordring tilbyder Hochseilgarten Norderstedt spændende udfordringer.

Ahrensburg

Ahrensburg Slot, der er over 430 år gammelt, er et af de smukkeste renæssanceslotte i Slesvig-Holsten, og i løbet af sine mange år har slottet oplevet både glæder og sorger samt perioder med tilbagegang og økonomisk modgang. I slotsmuseet kan I opleve slottets lange historie, fra renæssance til moderne tid.

Foruden slottet byder Ahrensburg på et naturområde med en fredet tunneldalen, der er cirka 7 kilometer lang og ligger på Rahlstedt / Ahrensburg-aksen Dalen er fredet på grund af sin arkæologiske og geologiske unikhed er dette område særligt værd at beskytte.& Tunneldalen blev skabt mod slutningen af ​​den sidste istid for ca. 15.000 år siden af det strømmende smeltevand, der banede en tunnel under isen.

Mölln

Den lille by Mölln ligger på "Alte Salzstrasse" lidt syd for Lübeck i Naturpark Lauenburgische Seen. Byens mest berømte indbygger er hofnarren Till Eulenspiegel der siden 1300 tallet har gjort Mölln berømt for kuriøse fortællinger og livsglæde. Eulenspiegel-museet er indrettet i et smukt bindingsværkshus fra 1582 og viser de forskellige aspekter af den berømte tyske nar Till Eulenspiegel zu Mölln. Der står et mindesmærke for ham på markedspladsen og sagnet siger at hvis man rører hans fod, får man masser af lykke. Foden er da også hel blank.

Kort

Vis på kort