Harzen om vinteren

er du til sne og skisport?

Bjergtinderne rager højt i Harzen, og det minder lidt om Alperne. Det er bare meget tættere på Danmark end for eksempel Østrig og Italien er. Elsker du at mærke vinden mod kinderne og sneen under skiene, så er det nordlige Harzen lige sagen. Skisportstederne er efter mange år med alpine vintre skudt i vejret. I Hochharz har man i årevis været forvænt med nærmest alpint vintervejr, og det har sat gang i et utal af ski- og snesportsaktiviteter. I de seneste år har snesikkerheden i Hochharz dog har været temmelig usikker, men det afholder ikke Clausthal-Zellerfeld fra at holde fast i det årlige slædehundeløb i februar - hvis sneen svigter, sidder føreren bare i en vogn bag hundene i stedet for at løbe efter hundespandet på ski. 

Inspiration

Når Harzen bliver hvidt

Om vinteren er Harzen et stort skisportsområde, selv om bjergene ikke er så stejle og snesikkerheden er laverer end i Alperne. De vigtigste skisportscentre er Braunlage, Hahnenklee-Bockswiese, Hohegeiss og St. Andreasberg, hvor der både er mulighed for at boltre sig med alpint skiløb og langrend. I St. Andreasberg har Matthias Schmidt-bjerget i byens sydlige udkant fem lifte, mulighed for kunstsne og lys, så du kan løbe om aftenen. Også i Braunlage er der flere lifter og mange km langrendsløjper, heraf 1,7 km med kunstlys. Snowboard, kaneture og vandreture med snesko på fødderne er herlig vinterhygge, som du sagtens kan dele med børn og bedsteforældre. Du kan leje sneskoene i St. Andreasbergs Nationalparkhaus, der også arrangerer turene, som ikke kræver voldsom god kondition.

Kort

Vis på kort