Industrihistorie i Tyskland

Kilden til Tysklands rigdom

I tænker måske ikke på fabrikker og industri som det første når I planlægger jeres næste kør-selv-ferie, men der gemmer sig mange interessante historier og imponerende konstruktioner for de som tager sig tid. Tysklands rigdom blev i stor grad bygget på udvinding og forædling af de mange mineraler som man finder I undergrunden, og man har de seneste år skabt en række imponerende besøgscentre hvor man kan lære mere om denne del af tysk historie.