Neumünster og Rendsburg

Neumünster

Byen Neumünster skriver sin historie helt tilbage til 1199-tallet men en centrale placering både på Hærvejen der gik nord og syd, men også for den øst-vestlige handel på Lübeck. Senere, omkring år 1500 grundlagde augustinske nonner et kloster på en tidligere ø i floden Swale, hvor byens centrum ligger i dag. Senere i 1832, kom Neumünser tl at ligge på Altona-Kiel-Chausseen, en ca. 94 kilometer lang hovedvej, der blev bygget af den Kong Fredriks VI af Danmark. I dag er byens største magnet nok det store Designer outlet lige syd for byen.

Rendsburg

Rendsborg opstod i 1100-tallet på en ø i Ejderen omkring en borg der hvor Hærvejen krydsede Ejderen. Øens tilhørsforhold til Danmark eller Tyskland har ofte været diskuteret, men efter ejerskifter mellem danske konger og holstenske grever blev byen 1252 tilkendt Holsten. sidst i 1700-tallet blev Ejderkanalen indviet. Kanalen gik fra Rendsborg og forbandt den sejlbare del af Ejderen med Kiel fjord, og dermed blev det muligt for mindre skibe at undgå den farlige sejlads op omkring Skagen. I 1800-tallet var Rendsborg Danmarks vigtigste fæstning og oprøret i hertugdømmerne i 1848 startede i Rendsborg. I 1895 blev Ejderkanalen afløst af Kielerkanalen, som går lige syd om Rendsborg og som har gjort byen til en vigtig havne- og skibsværftsby.

Det jødiske museum i Rendsburg er et af de første jødiske museer, der blev grundlagt i Tyskland efter anden verdenskrig. Det giver et indblik i jødernes historie i Slesvig-Holsten, i den jødiske religion og identitet. Det viser også værker af udvalgte jødiske kunstnere. Museet har hjemme i den ældste overlevende synagoge i Slesvig-Holsten og er derfor ikke kun et udstillingscenter, men også et historisk monument og mindesmærke.

Kort

Vis på kort

Oplev Nordtyskland - skab din egen historie