Wurmbergseilbahn - Harzens længste svævebane

Udflugt til bjerget for hele familien

På din kør-selv-ferie i Tyskland og Braunlage er en tur med byens største seværdighed, Harzens længste svævebane, en særlig oplevelse. Over en afstand på mere end 2800 meter kommer I fra Braunlage til toppen af Wurmburg på bare 12 minutter. Og turen ned kan foregå på en af de sjove monsterrollers, der er nogle overdimensionerede løbehjul med skivebremser. Et sikkert hit for de fleste. 

Svævebane og monsterrollers
Prøv Wurmbergseilbahn, Nordtysklands længste svævebane. Turen på 2,8 kilometer går fra byen Braunlage til bjerget Wurmbergs top, der med sine 971 meter kan kalde sig det højeste punkt i Niedersachsen. Banen kører både sommer og vinter. Den seneste er bygget i 2000 og erstattede den første på stedet fra 1963. Turen foregår i 6-personersgondoler, og turen tager bare 12 minutter. Undervejs kan det være lidt sjovt, at tage et kort stop på mellemstationen og se Monster-løbehjulene suse forbi. Vel på toppen af Wurmberg har en formidabel panoramaudsigt over området. Udgangspunktet herfra kan være en dejlig spadseretur. Når alle er klar, kan turen ned foregå på et af de sjove løbehjul Monsterrollers. Monsterrollers er også for børn fra 10 år ifølge med en voksen.   

Berg-Erlebniswelt
Det nyeste tiltag på Wurmberg er en lille legeplads med bl.a. en kunstig sø, klatrestativ og en indhegning med geder. Der kommer løbende flere tiltag, så kik forbi, det er for børn og hele familien. 

Anbefalet af Hanne, Rejsespecialist Lyngby

Jeg har mange steder, jeg kalder mine favoritter. USA er simpelthen et land med utallige muligheder. Storbyerne San Francisco, New York, Washington D.C. og så er der nationalparkerne - især Yosemite slog benene væk under mig. Vietnam, fordi landet er så anderledes, så smuk og fordi befolkningen er utrolig søde.

Kort

Vis på kort

Oplev Harzen - skab din egen historie