Cable cars i San Francisco

San Franciscos stolthed

De klassiske kabeltrukne sporvogne er San Franciscos stolthed, og de har kravlet op og ned ad de stejle gader i San Francisco siden 1873. I dag findes der tre forskellige linjer i San Francisco, som mest af alt kører til ære for turisterne.

Inspiration

Stig ombord

Vil du være sikker på at stige ombord, så stil dig i kø ved endestationerne, hvor du også kan se, hvordan sporvognene vendes med håndkraft. I turistsæsonen er vognene typisk fyldt, og det er svært at hoppe på i farten, sådan som du har set i så mange film. Men kommer du til San Francisco uden for turistsæsonen, er det ikke noget problem. Og hold så godt fast! San Francisco's lange, stejle gader kan nemt bringe dig ud af balance.

Linje F

Byen har også en almindelig eldrevet sporvognslinje; nemlig Linje F, som kører mellem Fisherman's Wharf og Castro-kvarteret. Disse sporvogne har også deres helt egen charme og er af ældre dato - de fleste af dem er fra 50' erne og 60'erne og har kørt i andre byer rundt om i verden.

Praktisk info om Cable Cars

Du kan købe billetterne til din tur i Cable Cars hos konduktøren ombord eller i billetautomater. Bemærk: Alle linjer kører kun i dagtimerne

kort

Vis på kort

Oplev San Francisco - Skab din egen historie