Der er naturligvis også mulighed for istedet at vælge den sydlige rute via Palm Springs og Joshua Tree nationalpark. Afstanden er den samme - det er blot et spørgsmål om oplevelser undervejs.
VIDSTE DU...
I har mulighed for tage en afstikker til San Diego og bruge en dag eller to i den skønne by ved kysten. Besøg San Diego Zoo og få nogle vilde oplevelser. Parken, der har mere end 4.000 dyr, er i absolut verdensklasse og lokker med alt fra flodheste til leoparder og isbjørne, men de største berømtheder er pandabjørnene. Parken er kendt for sin børnevenlighed, og børnene vil elske en tur i parkens særlige børneafdeling med mulighed for at komme tæt på eksotiske dyreunger eller en tur i svævebanen hen over alle dyrene.