Californien i børnehøjde
14 dage Fra 15.323 kr.
Selv de mest hårdkogte kriminelle frygtede Alcatraz, også kendt som ”The Rock” - det berygtede fængsel, som på papiret var umuligt at flygte fra. Her sad nogle af USA’s hårdeste og bedst bevogtede fanger fra 1934 og frem til 1963, hvor John F. Kennedy besluttede at lukke fængslet.
I dag er det tidligere fængsel åben for offentligheden, og et af San Franciscos største turistattraktioner - og det med rette. På en guidet tur, kan du få et unikt indblik i, hvordan det var at være fange på Alcatraz, høre om hverdagen for kendte fanger som Al Capone, og hvordan det i 1946 lykkedes 6 fanger, at tage flere vagter som gidsler for at slippe ud af ”The Rock”. Sidstnævnte er kendt som ”Slaget om Alcatraz" og er senere blevet filmatiseret.
Alcatraz er en populær turistattraktion og det betyder at der tit kan være udsolgt - også uden for sæsonen. Det er derfor en god ide at bestille billetterne over nettet hjemmefra på forhånd. Du kan bestille op til 3 måneder før besøget.
Et godt tip er også at tage af sted fra morgenstunden, hvor der er knap så mange mennesker. Billetprisen er inkl. sejltur til øen, audio-rundvisning med høretelefoner, film, diverse udstillinger og transport tilbage til Pier 33. Færgen sejler ca. hver halve time og du bestemmer selv, hvor længe du vil blive på øen.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.