Indvi en ny autocamper i USA
Har I lyst til at prøve den specielle, frie og uafhængige ferieform, som kun en autocamper kan give jer? Så er ferieboligen sat på hjul for jer og uanset, hvor I bevæger jer hen, har I bagagen, soveværelset og køkkenet med jer. Forestil jer friheden på de åbne amerikanske highways, og når I vågner midt i naturen, ruller gardinet op og ser solen stå op over bjergene.
I starten af marts bliver der leveret en række nye autocampere af forskellige modeller og størrelser. De kan afhentes på fabrikken i Elkhart County, Indiana, og herfra skal de køres ud til forskellige udlejningsstationer i det vestlige USA. På denne måde kan I køre på tværs af USA i en spritny autocamper - til en meget fordelagtig pris. Dette tilbud gælder til max 5 personer pr. autocamper - uanset størrelse.
Fra 555 kr.
pr. dag ved 10 dages leje af autocamper inkl. vip-forsikring, gebyr for envejsleje, klargøringspakke, køkkenudstyr, 1 udstyrspakke per person samt 3.000 miles/4.800 km.
Der er et meget begrænset antal nye autocampere til rådighed til hver af de nævnte destinationer, så hurtig bestilling anbefales.
Ring og bestil på 70 11 60 11.
Datoer
Autocampertilbud 2026
Indvi en fabriksny autocamper:
Afhentning: Elkhart-området, Indiana
Aflevering: LOS ANGELES, Californien
Type: C-class, 23-33 feet*
Afhentningsdatoer: 2. - 6. samt 9. marts 2026
Afhentning: Elkhart-området, Indiana
Aflevering: SAN FRANCISCO, Californien
Type: C-class, 23-33 feet*
Afhentningsdatoer: 2. - 6. samt 9. marts 2026
Afhentning: Elkhart-området, Indiana
Aflevering: SEATTLE, Washington
Type: C-class, 23-33 feet*
Afhentningsdatoer: 2. - 6. samt 9. marts 2026
Afhentning: Elkhart-området, Indiana
Aflevering: LAS VEGAS, Nevada
Type: C-class, 23-33 feet*
Afhentningsdatoer: 2. - 6. samt 9. marts 2026
* Model C-class, 23-33 feet (7-10 meter) betyder, at den endelige størrelse på autocamperen bliver bekræftet ved afhentning. Det kan ikke forudbestilles.
Der er et meget begrænset antal nye autocampere til rådighed til hver af de nævnte destinationer, så hurtig bestilling anbefales.
Inspiration
Ferie i en autocamper er en god ferieform for familien
USA er som skabt til ferie i autocamper. Amerikanerne elsker autocampere, der er udstyret med alle tænkelige bekvemmeligheder. Behagelig komfort for hele familien, mens I er midt i eventyret. I skal kun pakke ud en enkelt gang, I bestemmer selv tempoet, og når I ikke har lyst til at køre længere, finder I en ledig campingplads og overnatter der.
For børnene er ferie i autocamper også en god løsning. De kan sidde ved bordet og opleve landskaberne passere forbi, mens de samtidig hyggesnakker, spiller, tegner eller leger.
I ovenstående skema kan I se, hvilke afhentningsdatoer og destinationer, I kan vælge mellem. Minimumsleje er 10 dage, men I kan også vælge 14 eller 50, ja helt op til 100 dage.
Transport til udlejningsstationen
Når I skal afhente autocamperen, vil der være mulighed for transport fra Hotel Wyndham Chicago O'Hare til fabrikken i Elkhart County, Indiana. Transporten afgår fra hotellet mellem kl. 6.00 og 10.00 om morgenen og forventes at tage ca. 2½-3½ time (+ 1 time i tidsforskel). Endelig afgangstid vil I modtage senest 48 timer før afgang. Mød gerne op 15 min. før afgang. Det er muligt at benytte transporten, selvom I ikke bor på hotellet. Transporten skal være bestilt hjemmefra, og kun gæster, der har foretaget Online Check-in, kan komme med bussen.
Bestiller I ikke transport til fabrikken, vil I ca. 3 dage inden afhentning af jeres autocamper, blive kontaktet med oplysning om det eksakte tidspunkt og den fulde adresse på fabrikken, der ligger i Elkhart County. Tag ikke afsted til fabrikken uden en endelig aftale.
Fra d. 23. februar vil der være personale på fabrikken i Indiana. For spørgsmål vedrørende afhentning af jeres autocamper kan I rige på hverdage mellem 9 og 16 på +1 574-606-3914 eller sende mail til factoryusa@thlonline.com. Det er ikke muligt at købe mad/drikke på fabrikken, så medbring gerne lidt selv.
Online check-in og krav til chaufføren
Vigtigt! 4 uger før planlagt afhentning af autocamperen, skal I hjemmefra lave online check-in. Det kræver blot, at I har bekræftelsesnummer, dato for afhentning af autocamper samt afhentningssted. Alle informationer vil stå på jeres rejsedokumenter. Start jeres Online Check-In her på: https://roadbearrv.sci.thlonline.com/ eller https://elmonterv.sci.thlonline.com/ afhængigt af hvilken autocamper, I har bekræftelse på.
Chaufføren skal være min. 21 år og skal fremvise gyldigt fysisk (ikke digitalt) dansk kørekort PLUS et internationalt kørekort, som købes for 30 kr. hos borgerservice (husk pasfoto). Der opkræves ikke ekstra for chauffører under 25 år og heller ikke for evt. ekstra chauffører, men alle chauffører skal påtegnes lejekontrakten. Ved afhentning skal I endvidere kunne fremvise et anerkendt internationalt kreditkort (debitkort modtages ikke) og gyldigt pas som identifikation. Ved afhentningen betales et sikkerheds-depositum på 1.500 USD på lejers kreditkort. Efter endt leje krediteres beløbet helt eller delvist.
Specielt for kørsel i vinterhalvåret
Vær opmærksom på, at I kommer til at køre i områder, hvor der kan være frostgrader, og autocamperen er derfor 'winterized', hvilket betyder at vandtanken og vandsystemet i autocamperen er tømt og ikke kan bruges til at starte med. I vil derfor være afhængige af campingpladser for at kunne vaske op og bade osv. Det er tilladt at benytte vandsystemet, når I når frem til varmere og frostfrie områder, men det er jeres eget ansvar at holde øje med vejr og temperatur og tage de nødvendige forholdsregler, så vandsystemet ikke lider overlast, hvis det igen bliver frostvejr undervejs.
Alle autocamperne er udstyret med helårsdæk.
Planlægning af jeres kør-selv-ferie i autocamper
Uanset jeres ønsker til overnatningssteder, så anbefaler vi, at I allerede hjemmefra planlægger turens længde, så I ikke får forudbestilt for mange miles/km eller slutter med at have kørt længere, end I på forhånd havde regnet med og derfor ender med en ekstra regning for antal kørte miles/km.
Hvor vil I bo undervejs?
Bemærk, at der er begrænsede muligheder for at finde åbne campingpladser i vinter- og ydersæsoner. Dette gælder især for den nordlige del af USA. Vi anbefaler derfor, at I finder og booker campingpladser til de første dage hjemmefra.
Benyt fx Elkhart/Middlebury KOA som første overnatningssted.
Læs mere om overnatningsmuligheder her.
Undervejs
Kommer I ud for et uheld undervejs, eller får I blot brug for lidt vejledning fra Road Bear/El Monte, kan deres Support træffes alle dage, 24 timer i døgnet.
Hvad koster det?
Autocamperleje fra:
Dag 1-7: 425 kr. pr dag. 7 dages leje inkl. 2.000 miles (3.200 km).
Dag 8-21: 860 kr. pr dag. Max 21 dages leje inkl. i alt 3.000 miles (4.800 km).
Dag 22 eller mere: 1.085 kr. pr. dag inkl. Unlimited miles/fri km.
Transport fra Hotel Wyndham Chicago O'Hare ved Chicago Intl. Airport til fabrikken i Indiana: 650 kr. pr. person.
SLI-forsikring (mod 3. parts erstatningskrav). Pris 135 kr. pr. dag.
VIP PLUS Upgrade, der fjerner selvrisikoen på 1.500 USD i forbindelse med tyveri eller skade på autocamperen. Pris 155 kr. pr dag.
Ekstra miles: Pakker a 500 miles kan tilkøbes. Pris 1.520 kr.
Kører I mere end det inkluderede antal miles, vil I pr. ekstra mile blive opkrævet 0,47 USD + skatter og afgifter. Dette afregnes ved aflevering af autocamperen.
I kan læse meget mere om, hvordan det er at køre autocamper i USA, om de praktiske ting og om på Autocamper i USA og Autocamper FAQ.
Galleri
Priser
Fra 555 kr.
Prisen inkluderer
- Valgte antal dages leje af garanteret ny autocamper
- VIP forsikring
- Nævnte antal km i henhold til lejeperiode
- Klargøringspakke
- Køkkenudstyr
- 1 personlig udstyrspakke pr. person (max 5)
- Gebyr for envejsleje
- Skatter og afgifter på ydelser købt hjemmefra
PRISEN INKLUDERER IKKE
- Flybillet
- Ekstra ydelser, der ikke er nævnt ovenfor
- Rejse- og afbestillingsforsikring
Om rejsen
Max 5 personer (3 voksne og 2 børn anbefales) pr. autocamper - uanset størrelsen.
Husk, at vi giver 500 kr. rabat pr. booking til FDM medlemmer. Tilbuddene kan ikke kombineres med andre tilbud og gælder alene for nye bestillinger.
Bemærk, at nævnte pris er baseret på leje af autocamper fra Elkhart-området, Indiana, til en af nævnte byer i udvalgte periode. Prisen er baseret på oplysninger og omregningskurs gældende pr. 27. oktober 2025.
Ekstra oplevelser
Inden I henter autocamperen, kræver udlejer, at I har min. én overnatning i USA.
Der er naturligvis også mulighed for at forlænge rejsen med nogle dage i den by, hvor I afleverer autocamperen.
Flyrejse og overnatninger inden afhentning/efter aflevering af autocamper er ikke inkluderet i prisen. Vi hjælper jer gerne med begge dele, så I kan få en pakkerejse og dermed være dækket at Pakkerejseloven.
Få et tilbud