Kunst og 'Best burger' i Raymond

Kunst i bybilledet

Når du kører syd på ad Hw101 fra Olympic Nationalpark, og har passeret Aberdeen, kommer du til den lille by Raymond. Allerede inden du kører ind i byen vil du langs vejen kunne se nogle fortryllende stålskulpturer, der er lavet i form af silhuetter og forestiller mennesker og dyr. Figurerne er lavet i fuld størrelse og de er ret imponerende.

Lokale kunstnere står bag kunstværkerne, der afspejler livet på denne egn, og du vil kunne finde bl.a. skovhuggere, bjørne, hjorte, elge og en lang række fuglearter. Figurerne blev en del af bybilledet i 1993 og kendes i dag under navnet ’Raymond Wildlife Heritage Sculpture Corridor’. Der er mere end 200 skulpturen placeret rundt om i byen, langs Hw101 og Hw6, så det er altid spændende at se, hvad der venter rundt om det næste gadehjørne.

Hvis sulten melder sig

Bliver du sulten under dit besøg i Raymond, så er der også råd for det. På Pitchwood Alehouse & Inn serverer de ”Best Burger in Southwest Washington’. Restauranten er gennem de seneste år blevet hædret for lidt at hvert bl.a. ’Bedste frokost’, ’Bedste personale’ og ’Bedste burger. Pitchwood Alehouse & Inn indbyder, med en dejlig afslappet atmosfære, til en hyggelig pause, god mad og måske en smagsprøve på en af de mange forskellige øl, de har i hanerne.

Raymond er ganske enkelt oplagt til en ’strække ben og spise frokost’ -pause.

Galleri

Kort

Vis på kort

Oplev det vestlige USA - Skab din egen historie