Museum of Neon Art i Los Angeles

En eksplosion af lys og farver

Neonlys hænger uløseligt sammen med Californien og Los Angeles, som derfor har sit eget neonmuseum med klassiske neonreklamer og neonkunst. På Museum of Neon Art (MONA) kan I se de bedste eksempler på neonlys og kunst, klassiske, kreative og vildt overraskende neonreklamer på permanente og konstant skiftende udstillinger.

Inspiration

Aftentur til Los Angeles neon-ikoner

Museet arrangerer guidede aftenture rundt i Los Angeles i en åben dobbeltdækkerbus til byens klassiske neon-ikoner. Turen tager jer gennem Hollywoods glitrende lys, Los Angeles teaterdistrikt til Chinatowns funklende pagoder, hvor I vil opleve de bedste eksempler på dagens neonkunst og nyskabende elektriske reklamer.

MONA ligger ca. 15 km nord for Downtown Los Angeles på 216 S Brand Boulevard.

Kort

Vis på kort

Oplev Los Angeles - Skab din egen historie