Én mands drøm om en veteranjernbane
Brecon Mountain Railway er en unik jernbane I mere end en betydning – dels er dens rute baseret på den historiske gamle industrijernbane Brecon & Merthyr Railway fra 1859 og dels er den i dag resultatet af én mands interesse.
Den gamle Brecon & Merthyr Railway var en af flere walisiske jernbaner, der blev etableret for at transportere råvarer fra minerne i det sydlige Wales til forarbejdning andet steds. I takt med transporten overgik fra jernbane til vej lukkede banen i 1960’erne og forfaldt.
Forfaldet fortsatte indtil en passioneret jernbaneentusiast Anthony Hills så en chance for at få sin egen jernbanelinje, hvor han kunne køre med sine egen tog. Toget udgår fra byen Pant, hvor du vil kunne se de værksteder, der vedligeholder og bygger rutens lokomotiver og vogne.
På turen med Brecon Mountain Railway kan du både opleve den betagende natur i Brecon Beacons National park, men da det er en tidligere industrijernbane, så komme du også tæt på en række minder som det historiske Morlais kalkbrud og vandreservoiret Pontsticill.
Inspiration
Tag på tur med de smalsporede walisiske jernbaner
Rundt om i Wales er der en række gamle smalsporede jernbaner typisk bygget til at transportere skifer, jern eller kul – og endda også landbrugsvarer – fra det sted de blev brudt eller dyrket og videre til en udskibningshavn for videre transport til industrielforarbejdning eller forbrugere i England og rundt om i Europa.
En del af disse gamle jernbanestrækninger med op til et par århundreder på bagen er i dag anvendt til transport af turister, hvor du på en hyggelig og afslappende måde og med et damplokomotiv foran toget kan opleve den mangfoldige walisiske natur og de historier, der ligger bag jernbanerne.
Typisk er jernbanerne smalsporede, da de var billigst at anlægge, og det er også en af årsagerne til at der er så mange af disse strækninger.
Wales rundt kan du fx opleve Wales med tog på disse baner:
- Verdens ældste smalsporede jernbane Ffestiniog Railway
Kører fra Blaenau Ffestiniog til Porthmadog - Storbritanniens længste veteranjernbane Welsh Highland Railway
Kører fra Porthmadog til Caernarfon - Vale of Rheidil Railways til Devils Falls
Kører fra Aberystwyth til Devils Falls - Brecon Mountain Railway gennem Brecon Beacons National Park
Kører fra Pant til Torpantau - Til toppen med Snowdonia Mountain Railway
Kører fra Llanberis til toppen af Snowdon - det højeste bjerg i Wales
Kort
Oplev Wales - Skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.