Welsh Highland Railway - Storbritanninens længste veteranjernbane

Spis frokost undervejs

Tager du med Welsh Highland Railway, så får du masser af oplevelser på den 40 kilometer lange strækning fra Caernarfon til Porthmadog. På turen kører du med damplokomotiv fra stationen i Caernarfon 190 højdemeter op gennem nationalparken Snowdonia til foden af bjerget Snowdon, hvorfra toget kører i zigzag ned mod den smukke lille by Beddgelert, hvor toget stopper ved byens station. Turen mod Porthmadog fortsætter gennem Aberglaslyn Pass, så undervejs får du oplevet hvor dramatisk og varieret naturen i Wales er.

På turen kan du vælge hvilken klasse du vil køre i, men er du til den behagelige side, så kan vi anbefale, at du vælger 1. klasse med Pullman interiør. Undervejs kan du så bestille frokostkurve sammen med din billet, så du kan stille din sult og tørst mens du nyder udsigten fra din kupe.

Inspiration

Tag på tur med de smalsporede walisiske jernbaner

Rundt om i Wales er der en række gamle smalsporede jernbaner typisk bygget til at transportere skifer, jern eller kul – og endda også landbrugsvarer – fra det sted de blev brudt eller dyrket og videre til en udskibningshavn for videre transport til industrielforarbejdning eller forbrugere i England og rundt om i Europa.

En del af disse gamle jernbanestrækninger med op til et par århundreder på bagen er i dag anvendt til transport af turister, hvor du på en hyggelig og afslappende måde og med et damplokomotiv foran toget kan opleve den mangfoldige walisiske natur og de historier, der ligger bag jernbanerne.

Typisk er jernbanerne smalsporede, da de var billigst at anlægge, og det er også en af årsagerne til at der er så mange af disse strækninger.

Wales rundt kan du fx opleve Wales med tog på disse baner:

Kort

Vis på kort