3 slotte du bør besøge i Kent

Romantiske slotte og overdådige haver

På en kør-selv-ferie i Sydengland kommer fortiden til live, når du besøger majestætiske slotte og herregårde i det romantiske grevskab Kent, og lader dig opsluge af de tidligere royale beboeres skandaløse, dramatiske og enestående skæbner. Her kan børnene frit fantasere om riddere og skønjomfruer og forvilde sig rundt i labyrinter, mens du nyder skønne haver og fascinerende kulturskatte i omgivelser, der er en dronning værdig. Her er de 3 slotte, som vores rejsespecialister synes, du bør besøge på din bilferie i grevskabet Kent.

inspiration

Leeds Castle - grotter, labyrinter og rovfugle

Leeds slot i det sydlige England

 

I mere end 900 år dannede Leeds Castle en smuk ramme om de kendte og kongeliges glamourøse og ekstravagante liv. Derfor er slottet også én af de mest besøgte historiske bygningsværker i Storbritannien. Omgivet af de skønneste haver, fantasifulde legepladser og en meget kringlet labyrint, vækker slottet fortiden til live for både børn og voksne. Og hvis det ikke i sig selv er nok, kan de også bryste sig af at huse verdens største udstilling af sjældne hundehalsbånd og et rovfuglecenter. 

Læs mere om Leeds Castle

Upnor Castle - borgen, der fejlede

Upnor slot i det sydlige England

 

Dette imponerende elizabethanske fort fra 1567 har en dramatisk og krigshærget fortid. Det blev bygget for at beskytte kronens skibe, der lå forankret i Medway-floden ved Chatham Dockyard. Men da hollænderne angreb den engelske flåde i 1667 formåede slottet dog ikke at holde stand, og det endte med at blive hovedrolleindehaver i én af den engelske flådes nok største fadæser. Denne og mange andre spændende historier kan du høre meget mere om, når du besøger dette fascinerende historiske slot ved flodbredden.   

Læs mere om Upnor Castle.

Dover Castle - Hvor King Henry holder hof

Dover Slot i det sydlige England

 

Middelalderen springer til livet på Dover Castle - bogstavelig talt. Med hjælp fra projekterede figurer og kostumeklædte skuespillere, bliver du her bragt tilbage til slotslivet med alt fra intriger til royale ambitioner, som det tog sig ud under King Henry II's regering. Dybt under slottet kan du også gå på opdagelse i de mørke kældre, der er hugget ned i de ikoniske White Cliffs of Dover, og se den dramatiske og heroiske evakueringen af Dunkirk genskabt i film og billeder.

Læs mere om Dover Castle.

Kort

Vis på kort