City of London

finansernes bydel

City of London, der i daglig tale blot kaldes City, er Londons handels- og finanscentrum, hjemsted for banker, forsikringsselskaber, multinationale virksomheder samt domstole og børsen. Kun 8.000 mennesker har privatbolig her, men til gengæld er der hver dag ca. 350.000, der tager hertil for at arbejde. Til trods for de mange moderne kontorbygninger, så er det stadig muligt at finde spor af den gamle by, og denne kontrast giver bydelen en helt speciel atmosfære. Tænk fx bare på St. Paul’s Cathedral!

Inspiration

Penge skifter hænder

Ud over den daglige handel af varer og services i de mange virksomheder og forsikringsselskaber, der har deres kontorer i City of London, er bydelen også hjemsted for alle de store banker og finansvirksomheder. Al handel sker nu på computer og foregår bag skriveborde i stedet for i de store handelslokaler på børserne. Bydelen er stadig hjemsted for både Royal Exchange og Stock Exchange, men med nye anvendelser. Stock Exchange eksisterer stadig, men er blot kontorbygning, og Royal Exchange er i dag – passende nok – lavet om til et kæmpe shoppingcenter.

Thi kendes for ret!

Stort set alle Londons domhuse ligger i City of London. Den meste berømte (og mest interessante) er kriminalretten i Old Bailey. Retten ligger i dag, hvor Newgate fængslet lå før. Det var her man frem til 1868 afholdt massehængninger uden for fængslets porte. Retssalene er i dag åbne for alle, så kig endelig indenfor, hvis du er interesseret i nutidige krimier. En anden af de store domstole ca. 10 minutters gang fra Old Bailey er Royal Courts of Justice, Englands højeste civile domstol. Du vil oftest finde TV-hold og journalister uden for bygningerne, da det er her man behandler fx erstatningssager og skilsmisser. Hvis sagen er tilpas omdiskuteret eller en part i sagen er bare det mindste kendt, står de klar til at høre afgørelsen. Besøg også advokatsamfundet, Inns of Court på din London ferie. Lincoln’s Inn har de bedst bevarede bygninger. De stammer helt tilbage fra slutningen af 1400-tallet. Den nærliggende Lincoln’s Inn Fields fungerede engang som offentligt henrettelsessted, men i dag kan du – uden frygt for at miste livet – spadsere rundt sammen med sagførerne med kappe og pudderparyk.

College of Arms og Sir John Soane’s Museum

Måske går du med drømmen om en dag at opdage adelige aner i din slægt. I Queen Victoria Street ligger College of Arms, der siden 1484 under kongelig bevillig har stået for vurderingen af, hvem i England der har krav på et våbenskjold. Hvis du vil opleve lidt af City of Londons fortid, så besøg Sir John Soane’s Museum i Lincoln’s Inn Fields 13. I bygningen boede mureren Sir John Soane (1753-1837) og hans familie. Ved sin død overdragede han huset til nationen med betingelse om, at intet måtte ændres, og den dag i dag står det stort set som han forlod det i 1837. Både arkitekturen og interiøret er interessant, og du vil finde mange overraskelser undervejs.

Temple Bar

Hvad enten du er inkarneret ”Da Vinci Code”-entusiast, interesseret i Tempelridderne, eller blot holder af historie, vil det være en god idé at besøge Templ. Udover at indeholde to af de fire Inns of Court, er det også her du finder Temple Church. Navnet kommer fra Tempelridderne, der fra 1200-tallet havde deres base her, og det er i Temple Church mange af disse riddere har deres gravmæle. I dag er området daglig arbejdsplads for jurister, og de er beriget med 800 år gamle bygninger og søjlegange som kontorer. Midt i Fleet Street står Temple Bar Memorial, en nyere erstatning til den originale Temple Bar. Temple Bar Memorial er det monument, der markerer indgangen til City of London, og hvis Monarken ved officielle lejligheder skal passere, skal hun her bede City of Londons borgmester (Lord Mayor) om tilladelse til at komme ind i City of London. Den oprindelige Temple Bar kan du se som relief på Memorials sokkel på din London ferie.

Kort

Vis på kort