La Loire à Vélo - på cykel gennem vinmarker og langs Loire

Godt 800 km på cykel langs Loire dalen

La Loire à Vélo er en helt speciel cykelrute på godt 800 km, som er den vestlige del af EuroVelo 6-ruten, der over 3.600 km forbinder Sortehavet med Atlanterhavet på cykel.

Cykelruten langs Loire – også kaldet La Route Royal – går for en stor del gennem områder der er udnævnt som UNESCO verdensarv. Turen begynder nær ved Nevers i centrum af Frankrig og ender ved Atlanterhavskysten i den lille by Saint-Nazaire.

Hele vejen langs Loiredalen går turen forbi og gennem vinmarker, og mellem Aggers og Orléans går turen forbi det ene UNESCO verdensarv slot efter det andet.

Turen langs Loire er en nydelse for øjet – og ikke mindst maven. Her går I ikke sultne til køjs, og det kan kraftigt anbefales at kombinere maden undervejs med den lokale vinproduktion.

Anbefalet af Kenneth, Rejsespecialist

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort