Les Folies-Bergère i Paris

Besøg den legendariske cabaret

På den store hvide flade pryder en dansende kvinde i guld facade. Les Folies-Bergère er den legendariske cabaret. Siden d. 2. maj 1869 har de skrå brædder i salen underholdt pariserne i det niende arrondissement med kunstnere i de mest imponerende kostumer, som tiden mestrede. Med store sprudlende fjer, overvældende koreografier og bombastisk musik er pariserne blevet underholdt i bedste stil her. Revyteatret havde sin storhedstid mellem 1890 og 1920 og gav debut til danserinden Josephine Baker. Andre legender, som Charlie Chaplin, WC Fields og Stan Laurel optrådte i øvrigt sammen her i 1911. Teatret er stadig åbent i dag, hvor det mest er mainstream musicals og cancanshows, der er på programmet. 

 

Kort

Vis på kort