Musée Cognacq-Jay i Paris

oplev kunst fra det 18. århundrede

Somme tider, kan du måske føle trang til at være kulturel, men uden at overskuddet til de store seværdigheders turistmasser helt er der. I Paris er der gudskelov en masse mindre kendte, men bestemt seværdige, museer, som giver god mening at besøge, hvis det ikke er din første tur til Paris. Musée Cognacq-Jay i Le Marais indeholder en kunstsamling lavet af forretningsmanden Théodore-Ernest Cognacq og hans kone fra 1900-1925. Da Cognacq døde i 1928, havde han testamenteret samlingen til byen Paris, og det er den, du kan se den dag i dag. I kunstsamlingen finder du bl.a. europæisk og kinesisk keramik og smykker, malerier og skulpturer af kendte kunstnere og klassiske møbler Samlingen indeholder omkring 1200 kunstværker med vægt på fransk kunst fra det 18. århundrede.

Kort

Vis på kort