Cobh - Titanics sidste havn

en naturlig havn

Cobh, der oprindeligt hed Queenstown efter dronning Victorias besøg i 1849, ligger på Great Island i Cork Harbour, og er den næststørste naturlige havn i verden. Byen har siden sin etablering altid været vendt mod og afhængig af adgangen til havet, hvilket ses at der kun er adgang til resten af Irland via en enkelt og smal bro.

Byen var en af de vigtigste transatlantiske irske havne og var udgangspunkt for 2,5 millioner af de seks millioner irere, der udvandrede til Nordamerika mellem 1848 og 1950. Det var anlæggelsen af en jernbaneforbindelse til Cobh i 1862, der lettede og sikrede masseudvandringen af irere fra netop denne havn til primært USA.

I dag er turismen den vigtigste indtægtskilde for byen, der med sine smukt farvede huse ved havnen og sin plads i den maritime verdenshistorie tiltrækker besøgende året rundt. De store skibe er også tilbage ved havnen, hvor over 50 krydstogtskibe årligt lægger til kaj lige midt i byens centrum, og passagererne træder ud i en by, hvor gadebilledet stadig i høj grad er som det var, da udvandrerskibene anløb.

Titanic og Lusitania - to stærke minder

Cobh er i tidernes løb blevet anløbet af tusindvis af skibe, men specielt er der to som huskes samt forbindes med byen og havnen.

Titanic
Titanics sidste anløbshavn inden sin første færd over Atlanten var Cobh, hvor White Star-linjens stolthed den 11. april 1912 kastede anker i nærheden af Roche's Point ved indsejlingen til Cork Harbour. Kun få timer efter lettede Titanic anker og sejlede videre mod vest og USA . Af de 123 passagerer, der bordede skibet i Cobh, omkom de 79 i Nordatlantens kolde vand, men endnu heldigere var de 7 passagerer, der forlod Titanic ved anløbet i Cobh.

Lusitania
Årsagen til at USA gik ind i den 1. verdenskrig ligger i vandet ud for Cobh. Her blev passagerskibet Lusitania i 1915 sænket ud for Cork-kysten af en torpedo, der blev affyret af en tysk ubåd. 1198 passagerer omkom ved sænkningen og byens indbyggere blev ufrivilligt vidne til de sorger som fulgte med, da de døde, sårede og efterladte blev bragt ind til havnen. Af de 289 lig, der blev bjærget, blev 169 begravet på byens Old Church Cemetery, og til evigt minde om sænkningen blev der rejst et mindesmærke på byens torv ned mod havnen.

De to hændelser giver stærke minder om, hvor farligt og udsat livet er på kanten af Atlanterhavet både i fredstid og i krig.

---

"det er svært ikke at tænke på, hvordan det var for de rejsende, der bordede titanic i corb og deres skæbne, når man står ved molen i havnen"

- Jesper, rejsespecialist i Lyngby

---