Belfast og Nordirland
7 dage Fra 8.195 kr.
Selvom byen Killybegs kun har godt 1.200 indbyggere, så huser byen Irlands største fiskerihavn. En beliggenhed tæt på Atlanterhavet, en vanddybde på 12 meter samt godt læ fra vind og bølger i bugten har siden middelalderen gjort Killybegs til en attraktiv havn - og det er her alle de største irske trawlere, der i dag fisker i Atlanterhavet, har hjemsted.
Havnen i Killybegs var allerede i slutningen af 1500-tallet en kendt havn, og så kendt at et af de overlevende skibe fra den spanske armada gik i nødhavn her. Skibet La Girona fik udbedret skaderne på sit ror inden det sejlede videre og alligevel forliste udenfor kysten ved Antrim.
Gennem århundreder er Killybegs kendt for silde- og makrelfiskeriet, og byen har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Irlands fiskeriindustri.
Hvad er mere nærliggende, når I er i Killybegs end at tage fisk på menuen til frokost eller aften. Et af de bedste steder at prøve lokale fisk og skaldyr er Killybegs Seafood Shack. I finder naturligvis Shack’en direkte på molen i havnen, og her kan I smage dagens fisk frisk tilberedt, mens I sidder lige midt i havneområdet.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.