Naturskønne Madeira for livsnydere

9 dages kør-selv-ferie på skønne Madeira

Madeira er alt hvad hjertet begærer. Den lille øgruppe i det østlige Atlanterhav byder på frodige dale, naturskønne vandreruter, bombastiske klippeformationer og ikke mindst en charmerende lokalhistorie.
Madeira er et sted, hvor alle generationer kan få en fantastisk ferie. Uanset om I er til shopping og natteliv, sandstrande og blåt vand eller natur, kunst og kultur, så har Madeira det.

Vi har i denne pakke inkluderet 8 overnatninger på Madeira, billeje i hele perioden og naturligvis flybilletterne.

Fra 14.802 kr.
pr. person i dobbeltværelse for 9 dages kør-selv-ferie med fly, hotel og billeje.

Rejseperiode:
Hele året

Startdag:
Daglig

Varighed:
9 dage/8 nætter

Længde:
190 km

2.329 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Denne kør-selv-ferie kan du selv skræddersy og bestille online her på siden:

Bestil online

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Ankomst Madeira lufthavn - Santana (28 km)

I dag går turen til Madeira. Når I lander, samler I jeres bil op i lufthavnen og sætter kursen mod Santana og jeres hotel til de første tre nætter.

Madeira venter jer med en eksplosion af farver, subtropiske skove, klippekyster og springende delfiner. Øen byder på kør-selv-ferie i et unikt landskab blandt øens grønne bjergtinder og frodige dale, og med masser af spændende aktiviteter.

Overnatning på Quinta do Furão, Santana

Santana - udflugt til Caniçal

I dag har I to muligheder for at tilbringe den første hele dag på Madeira.

Vil I nyde hotellet og dets faciliteter og slappe af ved poolen, på terrassen eller med en tur rundt på det omliggende jord, så er det et rigtig godt bud. 

Er I til at opleve dette hjørne af Madeira, så kan I indenfor en forholdsvis kort afstand besøge byen Caniçal, der ligger på øens østlige tip. Byen var centrum for Madeiras hvalfangst, som indtil 1982 udgjorde en stor del af øens industri, og her kan I besøge hvalmuseet i byen, hvor der både er hvalfangerskibe og imponerende fotografier. Caniçal er desuden kendt for sine smukke strandpromenader, udsøgte fiskerestauranter og den lille havn med de mange farverige fiskerbåde.

På vejen retur til Quinta do Furão kan I gøre et stop i Santana, hvor I kan slentre en tur i byen, tage en kop kaffe på en cafe og måske finde et spisested til aftensmåltidet.

Overnatning på Quinta do Furão, Santana

Santana - Porto Moniz (49 km)

Turen fortsætter mod Porto Moniz på Madeiras nordvestligste kant. Undervejs kører I på kanten af den lange uberørte Atlanterhavskyst, hvor den smukke og barske natur undervejs bliver afbrudt af gamle fiskerbyer. Gør stop på turen ved de vulkanske grotter ved Grutas de São Vicente der blev formet for cirka 890 tusind år siden ved et vulkanudbrud i Paul da Serra, mens I nyder synet af byens hvide huse med orange tage, der ligger drysset ud på de grønne bjergsider. I kan planlægge efter frokost eller en kop kaffe i kystbyen Seixal, og med disse oplevelser så får I et godt indtryk af, hvad nordkysten af Madeira kan tilbyde.

Overnatning på Aqua Natura Madeira, Porto Moniz

Porto Muniz-Funchal (97 km)

Vejen mod sydvest fra Porto Moniz mod Funchal tager jer gennem det kuperede terræn, hvor I efter en tur gennem frodige grønne omgivelser ender ved Madeiras sydkyst. Ud over at nyde de bjergtagende udsigter, så anbefaler vi, at I gør stop for frokost eller en kop kaffe på en cafe i kystbyerne Calheta og Ribeira Brava. Her kan I nyde det afslappede liv inden dagens etape slutter i Funchal.

Overnatning på Casa Velha do Palheiro, Funchal

Funchal

Funchal er hovedbyen på Madeira med en historie, der går tilbage til midten af 1400-tallet, hvor portugisiske opdagelsesrejsen bosatte sig her. Med sin placering godt på vej mod den nye verden blev Madeira og havnen i Funchal hurtigt et centralt sted for de portugiske ”opdagelser” af verden.

Byen ligger smukt på bjergskråningerne ned mod Atlanterhavet, og er opkaldt efter de store mængder af vild fennikel – på portugisisk funcho – der fandtes omkring byen.

Klimaet i Funchal er dejlig solrigt og byen ligger godt i læ af øens bjerge, så den er godt beskyttet vejrmæssigt.

Brug den første dag til at opdage den ældste del af Funchal, der hedder Sé – opkaldt efter Domkirken, som byen er bygget op om. Læg også vejen rundt om Mercado dos Lavradores, hvor der er fuldt hus med eksotiske frugter, grøntsager, kød og traditionelt kunsthåndværk, og i underetagen kan I se fiskemarkedet med fiskearter, som vi normalt ikke ser i Danmark.

 

Overnatning på Casa Velha do Palheiro, Funchal

Funchal

Tag en tur lidt udenfor den centrale del af Funchal, hvor I kan komme op i højderne bag byen med kabinebanen til byen Monte. Børn og barnlige sjæle vil nyde turen, der kan minde om en skilift, men specielt turen retur til Funchal er en klassisk Madeira tur. Tag en slædetur i de velkendte 2-personers slæder, der i et rask tempo glider afsted på de stejle og smalle asfaltveje godt styret af to hvidklædte slædeførere.

I kan også lægge vejen rundt om byens botaniske have Jardim Botanico, der ligger godt 2 kilometer udenfor byen. Fra haven er der ikke blot en flot udsigt over Funchal, men I kan også nyde resultatet af det skønne klima, der afspejles i havens over 2000 forskellige planter og blomster. Her er farverige blomsterbede, imponerende palmer og overvældende kaktusser - Jardim Botanico er et unikt grønt helle. 

 

Overnatning på Casa Velha do Palheiro, Funchal

Funchal - afrejse Madeira lufthavn (17 km)

Kør-selv turen Madeira rundt er slut, og turen går mod lufthavnen og hjem til Danmark. I kan dog overveje at lave et stop på vejen hjem i Lissabon, hvis I flyver med TAP. Her skal I nemlig skifte fly, så der er et ophold i lufthavnen, der kan forlænges med en dag eller flere i landets hovedstad.

 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 14.802 kr.

Prisen inkluderer

  • Flybilletter tur/retur København - Madeira
  • 8 overnatninger i dobbeltværelse på unikke hoteller
  • 9 dages billeje gruppe A inkl. forsikring 


Prisen inkluderer ikke

  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

  • 3 overnatninger på Quinta do Fouão i Santana
  • 2 overnatninger på Aqua Natura Hoel i Porto Moniz
  • 3 overnatninger på Casa Velha do Palheiro i Funchal

 

Denne kør-selv-ferie kan I selv skræddersy og bestille online nedenfor. Her er der mulighed for at indtaste rejsedatoer samt hvilken lufthavn I ønsker at rejse fra.

 

 

 

Ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med et stop i Lissabon på ud- eller hjemrejsen. Det kan også være I ønsker at opleve endnu mere af Portugal.

Ønsker I inspiration og rådgivning fra vores dygtige rejsespecialister, kan de kontaktes her.

Søg og bestil din kør-selv-ferie online

Ønsker du inspiration fra vores rejsespecialister?

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011