São Domingos kirken i Lissabon

forbandet eller velsignet?

I udkanten af Rossio-pladsen ved siden af nationalteatret i Baixa finder du São Domingos-kirken med den fine hvide facade. Dens skæbne har været hård og nogen vil mene, at der hviler en forbandelse over São Domingos-kirken i Lissabon, mens andre vil påstå, at den er velsignet af de højere magter. Et faktum er, at São Domingos-kirken har overlevet både jordskælv og brand. Den blev opført i 1755 efter det store jordskælv, på det sted hvor São Domingos-klostret tidligere lå. I 1950 blev kirken delvis ødelagt af brand og blev derefter restaureret. Du vil dog stadig i dag i Lissabon kunne se flammernes hærgen på bjælkerne og mærke lugten af røg i luften.

Det flotte indgangsparti stammer fra det oprindelige kloster og kan dateres tilbage til 1300-tallet. Læg også mærke til alteret med de røde marmorsøjler, der bære skulpturen af den hellige Treenighed. I sakristiet lå i mange år den afdøde Kong Alfonso III indtil hans sarkofag blev flyttet til Alcobaca. São Domingos-kirken i Lissabon er populær blandt mange af byens afrikanske arbejdere og har blandt turister fået ry for at være en af Lissabons mange kuriositeter.

Kort

Vis på kort