Lokale specialiteter, små landsbyer og vilde udsigter
Tag på opdagelse i det sydlige Europas fortryllende landskaber gennem fem vejstrækninger, som nogle af vores rejsespecialister har udvalgt. Fra de historiske højder af Napoleonsruten gennem de franske Alper, til de vilde og storslåede udsigter i de franske Pyrenæer, venter eventyret. Oplev charmen ved Andalusiens hvide landsbyer, hvor tiden synes at stå stille blandt kalkmalede huse og brostensbelagte gader. Forfør dine sanser på Cava Route i Catalunya med et glas mousserende vin og dyk ned i vinens verden på den berømte vinrute gennem Chianti mellem bølgende bakker og vinmarker. Disse ruter byder på en unik blanding af naturskønhed, historiske skatte og kulturelle perler, der vil berige dit eventyr og efterlade dig med minder for livet.
Her er vores bud på 5 spændende vejstrækninger i det sydlige Europa - og Bente, der er rejsespecialist i Odense, fortæller om en af sine favoritveje?
Bente - rejsespecialist i Odense
Sydeuropa har uanede mange fantastiske ruter. Jeg selv er vildt begejstret for den franske kyst fra Carcasonne til Camargue øst for Montpellier. Her ligger den ene spændende oplevelse efter den anden. I Carcasonne ligger den flotte middelalderby, Cite de Carcasonne, der er på UNESCOs Verdensarvsliste.
Herfra går turen igennem gamle byer og olivenlunde på vej til Agde, hvor der er den skønneste strand og restauranter og butikker - et rigtigt dejligt ferieparadis som er tæt forbundet med byen Sete.
Jeg vil foreslå et smut ind i landet og opleve slugten Gorges de l´Herault, hvor du kan vandre, sejle i kano og klatre. Derefter videre til den skønne by Montpellier, der ligger tæt på området Le Grau du Roi og Parc naturel régional de Camargue, der blandt andet er kendt for flotte lyserøde flamingoer.
Fortsæt ind i landet til Nimes med sit gamle Amfiteater, der minder om Colosseum i Rom. Derfra til Pont du Gard - en flot middelalderbro, der er kendt fra Tour de France. Her kan du bade i floden eller bare sidde og nyde udsigten.
Avignon er også en skøn by med torve og gamle flotte bygninger - ikke mindst det store pavepalads. Avignon er omgivet af skønne vinslotte og byen Chateauneuf du Pape, der lokker med masser af små vinhandlere, hvor du kan smage på de skønne dråber... mod betaling.
5 vejstrækninger
1: I kejserens fodspor fra Grasse ved Rivieraen til Grenoble i Alperne
Hvis I interesserer jer for historie og ønsker at køre ad en historisk rute, bør I udforske Route Napoleon - også kendt som Napoleonsruten - der strækker sig fra Grasse ved Rivieraen til Grenoble i Alperne. Ruten, der i alt er på ca. 325 km hele, er en rejse i Napoleons fodspor og er én af de smukkeste køreture i Frankrig.
Læs også "I Napoleons fodspor gennem Provence"
Vi har lagt Napoleonsruten ind i et spændende 8-dages kør-selv-forslag, der starter i Nice og ender i Lyon, så I kan få de to spændende byer med i jeres oplevelser. Kør-selv-forslaget kan skræddersys lige efter jeres ønsker, hvis I ønsker at tage nogle afstikkere undervejs eller overnatte en dag eller to mere i byerne langs Napoleonsruten.
Læs mere om kør-selv-forslaget her
2: De franske Pyrenæer og spændende bjergpas- og veje
De vestlige Pyrenæer er hjemsted for nogle af de mest ikoniske stigninger, både når det gælder motionscykling og professionelle cykelløb som Tour de France og Vuelta a Espana. Ønsker du selv at prøve kræfter med nogle af bjergene eller vil du blot være tilskuer til Tour de France, så har vi samlet en række af de mest berømte stigninger, bjergpas og veje, som efterhånden har nået mytiske højder.
Frankrigs sydvestlige hjørne er langt væk og mange når aldrig at komme derned. Og det er synd, for netop dette hjørne af Frankrig har en rigdom på hyggelige byer, natur, fantastiske vine og fremragende gastronomi der langt overstiger hvad resten af Frankrig har at byde på. Vi har et kør-selv-forslag på 12 dage, hvor I kommer rundt i området og får rig mulighed for at smage på områdets mange herligheder, og kan tage nogle afstikkere til de franske Pyrenæer. Læs mere her
3: Sydspaniens smukkeste køretur
Hæsblæsende hårnålesving, betagende bjergsider og lokal landsbycharme. La ruta de los Pueblos Blancos, De hvide landsbyers rute, tager jer med fra overdådig natur i nationalparken Sierra de Grazalema til intime caféoplevelser i hvide småbyer. Det naturskønne vejnet vest for Malaga, forbi Ronda og mod Jerez de la Frontera byder på regionens flotteste strækninger og sikrer et møde med nogle af Andalusiens helt store naturoplevelser undervejs på jeres kør-selv-ferie. Læs mere om de hvide landsbyers rute
På vores 11-dages livsnydertur gennem Andalusiens perler, kommer I gennem nogle af de klassiske, hvide landsbyer som fx Olvera og Zahara de la Sierra og ender i havnebyen Cadiz. Det er et kør-selv-forslag der kan tilpasses lige efter jeres ønsker.
Læs mere om livsnyderturen her
4: Cava Route Catalunya - cava, cava og atter god cava
Cava Route Catalunya er det uofficielle navn for ruten gennem Penedès-området, der ligger på strækningen mellem Barcelona og Tarragona, og er et af de ældste vinproducerende områder i Europa. Her er uendelige vinmarker med et væld af større og mindre vingårde, hvoraf mange af dem er familieejede eller kooperativer. og her er rig anledning til et stop for at smage den lokale produktion eller tage en flaske eller to med til en stille aften. Læs mere om Cava Route Catalunya
Vi har et kør-selv-forslag, der tager jer hele vejen rundt i Catalonien fra Girona – Barcelonas charmerende lillesøster – over kystbyerne mod den franske grænse, hvor Salvatore Dali har sat sit præg over det catalonsk talende Andorra, cava-vingårdene i Penedès-området til Tarracona med UNESCO arven af romersk historie. Vi kan tilrettelægge ruten, så den bliver skræddersyet til jer. Læs mere om ruten her
5: Vinruten gennem Chianti
Hvis man vil tage den smukke vej mellem Firenze og Siena, så vælg regionalvejen SR222 fremfor den større SR2 som din navigator nok vil foreslå. Køretiden er måske en halv time længere, men oplevelserne dertil større. Her kommer du gennem Chianti-områdets smukkeste vinmarker, olivenlunde og middelalderbyer som Montefioralle. Selv om du blot kører igennem er det en stor oplevelse, men set gerne af et par timer til at gøre nogle stop undervejs for at smage lidt vin eller få en god frokost i en af de mange små, hyggelige landsbyer undervejs.
Vi har flere kør-selv-forslag i Toscana, der kommer gennem Chianti, hvor I kommer gennem de flotteste vinområder og kan smage på de gyldne dråber. Vi har f.eks. et 12-dages kør-selv-forslag for livsnydere, der tager jer rundt i det toscanske vinland, hvor I lade jer opsluge af bølgende bakker, olivenlunde, pinjetræer og sirlige vinmarker og blive forført af den rustikke charme og specielle atmosfære i de toscanske landsbyer.
Læs mere om livsnyderturen her