Napoleonsruten

5 dages kør-selv-forslag i Sydfrankrig

”Ørnen skal flyve fra tårn til tårn, indtil den slår sig ned på Notre Dame”. Sådan beskrev Napoleon Bonaparte sit målrettede invasionstogt i 1815, hvor han marcherede fra Rivieraens solkyssede kyst til Alpernes hovedstad Grenoble for at tilbageerobre magten. I dag kan I følge de majestætiske ørnestatuer på en enestående kør-selv-rejse i kejserens fascinerende fodspor; en rejse, hvor vejene nok er blevet forbedrede, men landskaberne er lige så storslåede som på Napoleons tid.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Frankrigs storslåede landskaber.

Fra 2.795 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 4 nætter på Route Napoléon

Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
5 dage/4 nætter

Længde:
324 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

VELKOMMEN til Route Napoléon

 

Efter flugten fra sit eksil på øen Elba gik Napoleon Bonaparte i land ved byen Golfe-Juan den 1. marts 1815 på det, der i dag kaldes den Franske Riviera.

Målet var at generobre tronen fra den upopulære Kong Ludvig d. 18, men først måtte han, så ubemærket som muligt, bringe sin 1.200 mand store hær over de franske Alper hele vejen til Paris. En farefuld færd, da langt fra alle i de franske landsbyer var venligt stemt over for Napoleons mission.

På seks hårde vandringsdage og -nætter, og uden at løsne et eneste skud, tilbagelagde kejseren og hans følge den 324 km lange tur til Grenoble, hvorfra de fortsatte til Paris og Napoleon kunne indtage tronen. Magten beholdt han dog blot 100 dage, men historien om hans enmandsinvasion har aldrig mistet sin fascination.

I dag tilbyder Napoleonsruten (N85) en spændende rejse ind i Napoleons historie igennem Sydfrankrigs sceniske landskaber og provencalske, okkerfarvede landsbyer.

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Velkommen til Rivieraen: Nice
Dag 2: Landgang på Rivieraen
Dag 3: Provencalske perler i bjergene: Grasse – Castellane – Malijai – Gap
Dag 4: Vive l’Empereur: Gap – Vizille – Grenoble
Dag 5: Eventyrere i Grenoble 

Velkommen til Rivieraen: Nice

Velkommen til vidunderlige Nice, den Franske Rivieras pulserende hjerte. Trods de mange turister har byen formået at beholde noget af sin franske landsbycharme i de snørklede gader i den gamle bydel, Vieux Nice. Ud over at have en velbesøgt stenstrand og en berømt strandpromenade, så byder byen også på lækker shopping og de berømte kunstmuseer Matisse og Chagall. Kom i kejserlig stemning med et besøg på skakbrætslignende Place Massena, det fornemme Palais Lascarius eller i romantiske Parc de la Colline du Château, hvor I kan nyde det panoramiske vue over Rivieraen. 
Overnatning i Nice.

Landgang på Rivieraen

Begynd jeres rejse langs den Franske Rivieras underskønne kyst flankeret af det glitrende azurblå hav. Her kan I besøge maleriske kystbyer som Antibes, der med sine smalle brostensbelagte gader og historiske huse er en yderst fotogen oplevelse. Golfe-Juan, hvor Napoleon i sin tid gik i land, er i dag en charmerende badeby, hvor I kan tage en svalende svømmetur, inden I skal ind i bjergene. Ligesom Napoleon fortsætter I til Cannes, jetsetternes legeplads, hvor I kan opleve Rue Bivouac Napoléon og kirken Égilse Notre-Dame de Bon Voyage, der er blevet rejst til ære for kejserens færd.

Rosens duft leder til Grasse
Fortsæt i kejserens fodspor til Mougins’ krogede, blomsterprydede gader og Mouans Sartoux, hvor den gamle borg fra det 16. århundrede og de lokale kunsthåndværkeres skønne tingeltangel venter. Når I ankommer til byen Grasse hen ad eftermiddagen, bliver I nok ikke mødt af den samme hyldest af lokalbefolkningen, der tilfaldt Napoleon, men derimod af summende travlhed. I dag er Grasse nemlig kendt for sin eksklusiv parfume lavet på den sjældne Rose Centifolia, hvis duft lokker jer til byens parfumemuseum.
Overnatning i Grasse.
 

Provencalske perler i bjergene: Grasse – Castellane – Malijai – Gap

Fortsæt jeres rejse igennem bjergenes frodiggrønne landskab til Castellane, hvor det lille kapel La Chapelle Notra Dame du Roc våger over byen fra den 200 meter cylinderformede klippetop. Herfra kan I tage en afstikker til den mageløse Gorges du Verdon, Frankrigs svar på Grand Canyon, hvor den smaragdgrønne flod igennem århundrede har skåret sig ned i bjerget.

Lavendelens hovedstad
Alternativt kan I fortsætte i Napoleons ånd og rejse til Barrêm og videre igennem Alpernes bugtende veje mod charmerende Digne-les-Bains, lavendelens hovedstad, med de helbredende kilder, der har gjort byen attraktiv siden det antikke Rom. Her kan I slentre ned ad rue Mère de Dieu, der ikke har forandret sig meget siden Napoleon gik igennem samme gade, til Hôtel de Petit Paris, hvor mindepladen bevidner kejserens gennemrejse.

Da Napoleon gjorde holdt
I Malijai bliver I modtaget af skiltet ”Napoleon gjorde holdt her, så hvorfor gør du ikke også?”, hvor I kan opleve det elegante rosa slot, som Napoleon overnattede på. Byen Sisteron, hvor Napoleon også i sin tid blev mødt af venligsindede borgere, er én af det øvre Provences gemte perler. Det imponerende fæstningsværk og kastel, der dominerer den gamle bydel, bringer jer tilbage til en romantiseret fortid.
Ligesom Napoleon gør I holdt i byen Gap.

Vive l’Empereur: Gap – Vizille – Grenoble

I dag begiver I jer afsted på den sidste, og for Napoleon mest dramatiske, strækning på hans vej til magten. Fortsæt forbi Le Mure til Laffrey, hvor Napoleon blev mødt af kongelige tropper, der dog hurtigt og uden kamp tilsluttede sig hans hær med et entusiastisk ”Vive l’Empereur” (Længe leve kejseren). I byen Vizille, kaldet den franske revolutions vugge, hersker en noget forfalden charme, men det historisk vigtige slot står stadig rankt og stolt. Ud over at være en smuk oplevelse, kan I også dykke ned i udstillingen om den franske revolution i slottets korridorer.

Alpernes hovedstad
Den 7. marts ankom Napoleon og hans følge til Alpernes hovedstad Grenoble efter at have tilbagelagt de 324 km igennem blæsende bjergpas, dybe dale og dramatiske alpetoppe på blot seks dage. Denne eftermiddag modtager Grenoble også jer med sin alpine charme og masser af skønne seværdigheder. Her kan I nyde livet og slappe af med et glas frisk alpevin oven på en skøn rejse ad Napoleonsruten.
Overnatning i Grenoble.

Eventyrere i Grenoble

For Napoleon blev Grenoble byen, hvor han for alvor genvandt folkets tillid, hvilket han udtrykte med ordene: ”Indtil Grenoble var jeg en eventyrer, i Grenoble blev jeg en prins.” Hvis I stadig føler jer som eventyrere her i Grenoble, kan I bruge det, I har af dagen på at nyde den alpine sommerstemning ved Place Grenette i den gamle bydel, opleve det storslåede panorama fra Fort det la Bastille eller besøge kunstmuseets rige samling af moderne og samtidig kunst, inden jeres rejse går hjemad eller I måske vælger at blive en ekstra nat. 
 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 2.795 kr.

Prisen inkluderer

  • 4 hotelovernatninger
  • 5 dages billeje

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter

 

Om rejsen

Standard, fra 2.795 kr.
pr. person i dobbeltværelse
 

  • 1 overnatning i Nice
  • 1 overnatning i Grasse
  • 1 overnatning i Gap
  • 1 overnatning i Grenoble

ekstra oplevelser

I kan også køre ruten fra Grenoble til Nice, forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Nice eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Intern kommentar

 Stored Criteria

Hoteller

1 overnatning i Nice - fx Hotel de Flore Nice Promenade by HappyCulture 4* (tbx 1645)
1 overnatning i Grasse - fx Best Western Hotel Elixir Grasse 4* (tbx 880)
1 overnatning i Gap - fx Best Western Hotel Gap 3* (tbx 560)
1 overnatning i Grenoble - fx Grand Hotel Grenoble 4* (tbx 1050)
+ AVIS grp. A fra NCE 5 dage 1420 kr. 

Priser fra maj 2018