Portland

De elsker god mad og godt øl i Portland

Når du ankommer til Portland, vil du hurtig sætte pris på byens skønne placering lige ned til Columbia-floden, der udgør grænsen til Washington State. Du vil støde på adskillige mikrobryggerier og gadekøkkener over alt i byen og masser af muligheder for shopping i en stat, der ikke opkræver sales tax. Du handler med andre ord momsfrit i hele Oregon. Hvad mere kan du forlange?

Inspiration

Gadekøkkener og mikrobryggerierne trives USA´s grønneste by

Der gøres meget for at fremme gadekøkkener i Portland. Det er blevet til flere hundrede siden den spæde start i 1980érne. Der gøres meget for at afspejle USA´s multikulturelle samfund via retterne, der ryger over disken. Her kan du smage på alle verdenshjørner fra de mexicanske og thailandske kendte retter til persiske overraskelser og traditionelt kinesisk krydret med den amerikansk ”madkultur” – ost og bacon.

Mikrobryggerne er skudt op overalt i Portland. I dag findes der omkring 75 brygger, hvoraf flere af dem fokuserer på de økologiske øl – det samme gælder mange af vingårdene i området. Ikke overraskende eftersom Portland er udråbt til USA´s grønneste by – igen og igen. Indian Pale Ale er Portlands foretrukne og du kan komme på guidede tur, hvor du få mulighed for at smage på de gyldne dråber.

USA´s største bypark ligger i Portland

Du kan bruge flere timer i den ca. 20 kvadratkilometer store Forest Park, der ligger en kort cykel- eller spadseretur fra downtown. Der er flere vandre- og cykelstier gennem den smukke grønne park. Lidt syd for parken ligger Washington Park med Oregon Zoo – perfekt hvis du rejser med børn. International Rose Test Garden og Portland Japanese Garden er en fryd for øje og sind.

Den grønneste by i USA

Portland er flere gange udråbt til USA´s grønneste by. Det er også en af de mest cyklistvenlige byer i hele USA med mere end 600 kilometer cykelstier. Foretrækker du at benytte de offentlige transportmuligheder, så har Portland et fintmasket net af bl.a. sporvogne og busser, som det er billigt at benytte i downtown.

Kort

Vis på kort

Oplev det vestlige USA - Skab din egen historie