

Kør-selv-ferie i Californien og det vestlige USA
Få mere inspiration
San Diego ligger lige nord for grænsen til Mexico, og i byen mærker du tydeligt de historiske og kulturelle bånd til Mexico – ikke mindst i kraft af de mange indbyggere med mexicansk blod i årerne. Men San Diego er også en by med masser af IT-virksomheder, og så har den amerikanske Stillehavsflåde en base i byen.
Fra børnefamiliens synspunkt er det især San Diegos dyreparker, der vækker interesse, imens de filminteresserede måske vil finde det underholdende, at filmklassikeren Top Gun er optaget i byen. Uanset om du er interesseret i dyreparker eller filmlokationer, så er der mange andre gode grunde til at rejse til San Diego, især det varme vejr, den flotte Stillehavskyst og den kulturelle mangfoldighed.