Valley of the Moon Winery

Vinsmagning på en af Sonoma Valleys ældste vingårde

På vores vej gennem Californiens vinland – Sonoma Valley, besøgte vi vingården Valley of the Moon. Her er der produceret vin i mere end 150 år. I kan glæde jer til en fantastisk oplevelse. Tag på en skøn vinsmagning med et dejligt smilende personale, der gør oplevelsen til noget særligt, og afslut besøget med en lækker stenovnspizza. I vil høre om vinproduktionen, vingårdens 150 år lange historie og selvfølgelig kommer I til at smage på de på mest fantastiske hvidvine, rødvine og ikke mindst deres skønne rosevine. En oplevelse for alle sanser I ej må snyde jer selv for.

Inspiration

Kombiner frokost med en vinoplevelse

Mike, der var vores vært, gjorde oplevelsen uforglemmelig – højt humør og lækre kolde vine i varme omgivelser. Efter vinsmagningen gav han os en klase Zinfandel druer med, så vi havde lidt frisk og lækkert til køreturen.

Ønsker I en skøn oplevelse med lækre vine, hvor I kan kombinere det med en god frokost, så bør I besøge Valley of the Moon i Sonoma.

Mie fra butikken i Viborg

Tip: Jeg kan virkelig anbefale hvidvinen; Reserve Chardonnay, Estate Grown 2017. Efter prøvesmagningen købte jeg selv et par flasker og det gjorde mine kollegaer vist også…

Kort

Vis på kort

Oplevelser i Californien - Skab jeres egen historie