Covent Garden i London

Oplev den dekadente markedshal

De overdækkede markedshaller, der tidligere fungerede som Londons frugt- og grønt-marked, er nu indrettet med caféer, restauranter, lækre små specialforretninger og hyggelige markedsboder. Covent Garden er et sted for både shopping, hygge og forplejning. Køb en kop kaffe og tag på en slentretur mellem de farverige grøntsager og sug stemningen fra den dekadente markedshal til dig.

Som Harry Potter fan kan du især glæde dig over butikken Benjamin Pollock’s Toyshop, der med sine teateræsker og gammeldags legetøj vækker minder om Diagonalstrædes forunderlige udvalg. Covent Garden er desuden hjemsted for Apple Market og flere små butikker, hvor du kan finde unikke souvenirs, måske endda en uofficiel tryllestav eller to. Stedet er åbent alle ugens dage, og man bør afsætte mindst 1,5-2 timer for at indfange stemningen, se på gadeoptrædener og udforske de spændende boder. Om aftenen er her særligt stemningsfuldt med lys og musik.

Hele herligheden ligger i SoHo i Londons West End, som er et kvarter, du bør bruge meget tid på at udforske. Her er nemlig alt, hvad hjertet begærer. Det er et af Londons mange velbesøgte kvarterer, og det er der en grund til, for det er især i disse gamle gader, at du finder den der hyggelige storbystemning, som du ikke finder i andre byer end London.

Kort

Vis på kort