Middelhavsperlen Nice

Den farverige by ved Rivieraen

Nice, der er er en af de mest farverige byer på Côte d’Azur, er perfekt, hvis I ønsker at kombinere jeres kør-selv-ferie med badeferie, kultur og pulserende storbyvibes. Byen har sin helt egen charme med huse, der er malet i okkerfarver og pyntet med myriader af blomster, den elegante strandpromenade og delikat vin og solmoden cuisine. Og så ligger den smukt ud til det azurblå Middelhav.

Nice vrimler med caféliv, restauranter, spændende forretninger og markeder. Selv om her er mange turister har byen formået at beholde noget af sin franske landsbycharme i de snørklede gader i den gamle charmerende bydel, Vieux Nice. Oplev også de smukke strande, de farverige paladser, strandpromenaderne, Matisse-museet og den dybblå bugt Bai des Angles (Englenes bugt), der ligger ud for byen.

Nice er uden tvivl en attraktion i sig selv, og et fantastisk udgangspunkt for din kør-selv-ferie i Provence eller langs den franske Riviera. Den gamle bydel emmer af atmosfære. Strandpromenaden summer af liv. Restauranterne er i top, og mange af dem ligger med havudsigt til Middelhavet. Der er med andre ord masser af spændende oplevelser i vente, men her kan du se, hvilke seværdigheder, du absolut ikke må gå glip af i Nice.

Vil du opleve noget af den franske Riviera i et roligt tempo? Lej en cykel og kør via den 15 km lange cykelsti "La Littorale" langs Rivieraen fra Marina Baie de Anges til Port de Nice.

Kort

Vis på kort

Oplev Nice - skab din egen historie