Fra Bourgogne til Provence - en tur for livsnydere

10 dages kør-selv-forslag fra Paris til Nice

Et kunstnerisk landskab med bølgende lilla lavendler og strålende gule solsikkemarker, okkerfarvede bjerglandsbyer og grønne vinmarker danner rammen om denne 10-dages rejse i det sydlige Frankrig. Med en duft af Herbes de Provence og en smag af Châteauneuf du Pape og fransk gourmet vil alle sanser blive forkælet på jeres tur igennem Bourgogne, Rhônedalen og Provence fra Paris til Nice.

Dette kør-selv-forslag er baseret på at I flyver til Paris, lejer bil og flyver hjem fra Nice, men I kan naturligvis også vælge at køre i egen bil. Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Frankrigs velsmagende landskab.

Fra 11.537 kr.
pr. person inkl. flybillet i dobbeltværelse i 9 nætter samt 10 dages billeje

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
10 dage/9 nætter

Længde:
1.345 km

Klimapåvirkning:
1.250 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Velkommen

Turen sydpå gennem Bourgogne, langs Rhône-floden og gennem Provence byder på mange spændende oplevelser, smuk natur, gode vine og mange hyggelige større og mindre byer. Afstandene mellem oplevelserne er ikke store, og I har tid til at fordybe jer og nyde de gode sider af livet undervejs.

For at kunne opleve så meget af områdets forskellighed som muligt har vi valgt 10 unikke overnatninger, men I kan naturligvis selv vælge til eller fra, som I ønsker det. 

God tur!

Dagsprogram

Ankomst Paris - Beaune (427 km)

Efter ankomsten til Paris Charles de Gaulle lufthavnen, hvor I afhenter jeres lejebil, så går turen mod syd til Bourgogne og Beaune. 

Vi anbefaler, at I på det første stykke af vejen benytter ringvej A104/N104 rundt om Paris, så I undgår kommer for tæt på byens tætte trafik. Når I er kommet rundt om Paris, så er den letteste vej sydpå motorvejene A5 og A6, der tager jer direkte til Beaune. Herfra går det ned i tempo mod Le Montrachet, hvor I kan nyde synet af vinmarkerne og allerede her få et indtryk af områdets kvaliteter.

Overnatning på Le Montrachet ved Beaune

Beaune - La Route des Grand Crus - Dijon - Beaune (134 km)

I dag kommer I ned i tempo allerede fra start. Vinruten "Route des Grand Crus" ligger stort set lige udenfor døren, og er den perfekte rute direkte til Dijon.

Navnet Dijon får jo nok de fleste at tænke på sennep i forskellige variationer og byen er da også berømt netop for denne sennep, der stammer tilbage fra 1856. Men Dijon er også porten til Sydfrankrig, en malerisk by, som I bør tage jer god tid til at udforske. Byens spændende historie fornemmer I i mikset af middelalderlige bindingsværkshuse, renæssancepaladser og elegante, klassiske palæer. På Place de la Liberation finder I Palais des Ducs de Bourgogne, hvor I kan nyde den exceptionelle udsigt over byens tage fra Phillippe le Bon-tårnet.

Det historiske centrum med katedralen Saint-Benigne er et skønt sted at spendere nogle timer, hvor I kan spadsere langs Rue des Forges og mærke den særlige stemning, der kendetegner byen. Tag også et velfortjent hvil i smukke botaniske omgivelser i Jardin de l’Arquebuse og smag den berømte Dijon-sennep og et glas kir med creme de cassis, der også stammer fra Dijon. 

På vejen retur til Le Montrachet kan I følge en anden af Bourgognes berømte vinrute, les Champs-Elysées de Bourgogne. Denne 60 kilometer lange rute igennem Côte de Nuits og Côte de Beaunes bugtende vinmarker og pittoreske landsbyer, byder på eksklusive smagsoplevelser på de mange vingårde. Kør til smukke Marsannay og smag på intense rødvine i ”kongen af bourgogne”, Gevrey-Chambertin. Fortsæt igennem Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny og oplev det historiske Château du Clos de Vougeot og de berømte vinmarker i Nuits-Saint-Georges inden I kommer til Beaune og er tæt på Le Montrachet og "hjemme" igen.

Overnatning på Le Montrachet ved Beaune

Beaune - Monthieux (128 km)

Hvis I kommer i bil nordfra kan I lægge vejen gennem Bourgogne-området og besøge Beaune, der regnes for Bourgogne-vinenes hovedstad. Her er det de berømte vine af Pinot-Noir og Chardonnay der tegner området. Sydligst ligger byen provinsbyen Mâcon, og videre til Lyon går turen gennem Beaujolais.

 

Overnatning på Domaine du Governeur i Monthieux

Lyon: Frankrigs gastronomiske hovedstad (69 km)

Velkommen til Lyon, Frankrigs gastronomiske hovedstad, hvis unikke duft og smag tiltrækker mennesker fra hele verden. Stjernekokken Paul Bocuse, der tilskrives æren for den franske gastronomis berømmelse, er et kært bysbarn og hans restauranter lokker med smagfulde oplevelser. Byens mest berømte madmarked, Les Halles de Lyon - Paul Bocuse, lader jer svælge i lokale specialiteter. Besøg én af de omkring 30 Michelin-restauranter, der fylder byens gader eller en af de mange Bouchoner, en særlig type restaurant, der er speciel for Lyon, som er en gastronomisk oplevelse til mere overkommelige priser. Uanset hvad, så er dette en by, der skal opleves med alle sanserne. Velbekomme!   

Lyon er dog meget mere end gastronomi. Brug dagen på at gå på opdagelse i de charmerende gader I den farverige gamle bydel La Vieux Lyon, hvor kulturlivet blomstrer. Der findes en perlerække af spændende museer, kunstgallerier, teatre og spillesteder, der kan fornøje de kunstinteresserede. Rue Victor Hugo og Rue de la République indbyder til eksklusiv shopping, og det historiske marked Les Puces du Canal lokker med antikviteter.

Overnatning på Domaine du Governeur i Monthieux

Lyon - Valence: Vin eller bjerge (133 km)

I dag starter jeres rejse mod smukke Provence, og I kan selv vælge, om I vil nyde den frodige Rhôneflod eller opleve de mere bjergrige egne over Gronoble.

Vælger I den lidt længere tur via Grenoble går turen langs de smalle og krogede veje med idylliske landskaber og lokkende horisonter. Grenoble ligger utrolig smukt mellem tre bjergtinder og har masser at byde på af kultur og historie. Herfra går vejen til Valence igennem naturparken Vercors snoede bjergveje.

Tager I den mere direkte tur sydpå langs Rhone, er byen Vienne med sine interessante monumenter fra middelalderen og romertiden et spændende stop. I det smukke naturområde Parc de Pilat kan I besøge den fredfyldte middelalderlandsby Malleval. 

Videre gennem Rhône-dalen kommer I igennem Côte-Rôtie, Saint-Joseph, Crozes-Hermitage og Hermitage, for blot at nævne nogle få. Her dyrkes både rød-, hvid- og rosévin samt mousserende vin og 90% af vinen kommer fra appellation Côtes du Rhône. En af de mest berømte vine er Crozes-Hermitage på Rhône-flodens venstre side med elegante, velafbalancerede og let drikkelige vine. 

Overnatning på Hotel de France i Valence
 

Valence

Byen Valence er en smuk oplevelse, og ikke mindst det perfekte sted for vinelskere og chokoladeentusiaster. Gå på opdagelse i den charmerende gamle bydel, det arkæologiske museum og domkirken. Det imponerende vandsystem, Canaux, der består af 40 km kanaler på kryds og tværs af byen, er en idyllisk oplevelse og kan fx opleves på cykel. Byens varetegn, musikpavillonen Kiosque Peynet, emmer af fransk romantik, ligesom den bemærkelsesværdige have Jouvet-parken gør oplevelsen i Valence fuldendt. Til den søde tand kan I få en af de populære Suisse-kager eller måske de håndlavede chokolader med kastanjepuré.

I Valence er historie og velsmag smeltet sammen i en skøn forening.

Overnatning på Hotel de France i Valence

Valence til Avignon: Côtes du Rhône (125 km)

Jeres rejse i dag går igennem et farverigt landskab af lavendelmarker, vinranker og skønne horisonter. I kan opleve smukke Mirmande inden I kommer til Montélimar, der er kendt for sin nougat. Men også den pittoreske middelalderby La Garde-Adhémar kan være et hyggeligt stop. Hvis I har lyst til en længere tur, så besøg de maleriske bjergbyer som Vinsobres i naturområdet ved Nyons.

Kør langs vinruten fra Valréas over berømte vinbyer som Rasteau, Gigondas, Vacqueyras og Beaumes-de-Venise, der indbyder til sanselig pauser med Côtes du Rhône vin. I Orange bugner det med amfiteatre, charmerende pladser og en triumfbue og selvfølgelig bør jeres rejse gå til Châteauneuf-du-Pape; en afsindig charmerende vinby, der lægger navn til den verdensberømte vin. På den højre side af Rhône-floden finder I Côtes du Rhône Villages med en palette af forskellige vine fra de mange vinbyer. Og her finder I også Lirac og ikke mindst Tavel, der kun fås som rosé, men i tusinde nuancer af pink.

I kan også vælge at spenderer dagen i van Goghs fodspor og se nogle af hans mest berømte motiver fra Saint-Paul de Mausole og Arles. I kan krydre turen med et stop i Les Baux-de-Provence, der er kendt for sin olivenolie og historiske centrum. Et område der også er værd af besøge er Ventoux med det skaldede bjerg, kendt fra Tour de France. Området ved bjerget er udlagt som beskyttet "Biosfære" af UNESCO. For foden af bjerget produceres fremragende vine. Lidt sydøst for Ventoux ligger Luberon, et af Rhône-dalens sydligst vindistrikter, hvor der bl.a. fremstilles nogle lækre hvidvine med en elegant friskhed, primært af druen Vermentino.

Overnatning på Entre Vigne et Garrigue i Avignon

 

Pavebyen Avignon

Byen Avignon var i middelalderen centrum for politiske og religiøse intriger, da hele ni paver har haft hovedsæde i det imponerende pavepalads, Palais des Papes, der stadig troner over byen. Sammen med den berømte bro Saint Bénezet, der i dag stopper halvvejs ude i Rhône-floden og basilikaen Notre-Dame des Doms, er der nok at gå på opdagelse i.

En dag i Avignon betyder også forkælelse af de øvrige sanser, for her er rig mulighed for at dykke ned i vinkældre med Côtes du Rhône-vin, opleve lækker gastronomi og hyggelige markeder eller måske besøge byens chocolatier. Hvis I har lyst til en lille tur ud af byen, er den storslåede romerske akvæduktbro Pont du Gard et smukt og imponerende besøg (Pont du Gard retur ca. 60 km).

Overnatning på Entre Vigne et Garrigue i Avignon

Avignon - Aix en Provence (140 km)

Der er mange smukke ture fra Avignon ud i det provencalske landskab i retning af Aix en Provence. Oplev fx de pittoreske landsbyer i nationalparken Luberon, der er blandt de smukkeste i Frankrig. Elegant strøet ud over parkens dramatiske landskab og lilla lavendelmarker ligger Oppède-le-Vieux, Roussillon og Gordes, hvis idylliske scene forfører de fleste. På vejen dertil kan I besøge Lavendelmuseet eller køre til den frodige dal Durance med et væld af frugtplantager.

Dagens endemål er Aix-en-Provence, der måske er indbegrebet af Provence. Her finder I hyggelige pladser og torve med små restauranter og caféer, et væld af rislende springvand og utallige små krogede gade.  Her kan I  gå en runde i Cézannes fodspor og sluttet på Granat-museet, hvor der hænger flere værker af Cézanne. Nyd også en tur op ad hovedgaden Cours Mirabeau med dens mange butikker og restauranter.

Overnatning på Villa Balieu ved Aix en Provence i Aix-en-Provence

Aix en Provence - Nice (189 km)

Den hurtigste tur retur til Nice er klart motorvejen A8, der går gennem det smukke landskab over Fréjus og til Cannes, hvor der er god grund til en afstikker.

På en hyggelig spadseretur gennem de snævre gade kan I se, hvad Cannes har at byde på. I markedshallen Forville bugner boderne af lækre råvarer som frisk frugt, grønsager, blomster m.m. og I kan smage oliven, tapanade og naturligvis ost. Vil I smage det mere mondæne Cannes må I en tur hen af byens eksklusive Boulevard la Croisette med palmer, fornemme hoteller og lækre butikker på den ene side og Middelhavet og havnen med imponerede store yachter på den anden . Her finder I også Palais de Festival, hvor den årlige filfestval afholdes og de allerstørste stjerne har sat deres håndaftryk i fortovet.

Vejen videre mod Nice kan I tage via Antibes, men vær bevidst om at turen på kystvejen kan tage meget længere tid end beregnet.

Vel retur i Nice lufthavn afleverer I jeres udlejningsbil inden i tager flyet mod Danmark - eller vælger at tage et par dage i Nice når lejligheden byder sig.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 11.537 kr.

Prisen inkluderer

  • Flybillet København - Paris / Nice - København
  • 9 nætter i dobbeltværelse på unikke hoteller
  • 10 dages billeje gruppe A fra Paris - Nice
     

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillings- og rejseforsikring

 

Om rejsen

2 overnatninger ved Beaune
2 overnatning i Monthieux
2 overnatninger i Valence
2 overnatninger i Avignon
1 overnatning i Aix en Provence

 

 

Ekstra oplevelser

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Ønsker I at kør-selv ferien starter hjemmefra i egen bil, så kan turen købes uden fly og lejebil. Og så kan vi naturligvis hjælpe jer med overnatninger undervejs.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011