Sandhouse Hotel

Eventyrligt strandhotel ved atlanterhavet

Sandhouse Hotel, Rossnowlagh i Irland
I et stille hjørne af smukke County Donegal på the Wild Atlantic Way, ligger Sandhouse Hotel ude ved kysten med udsigt til Atlanterhavet og flere kilometer afsides sandstrand. Tæt på hotellet er der flere golfbaner, og fra Rossnowlagh Beach kan I prøve kræfter med surfing eller gå en tur langs den tre kilometer lange strand. Sandhouse Hotel er ganske enkelt den idéelle base for at udforske Donegals barske, men smukke natur.

På jeres kør-selv-ferie gennem Irland og The Wild Atlantic Way, kan I passende bo på dette lækre strandhotel og forkæle jer selv. Vores kør-selv-forslag kan selvfølgelig tilpasses jeres personlige rejseønsker med én eller flere af vores charmerende Original Irish Hotels. Hos os får I netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

Fra 900 kr.
Pris pr. person i dobbeltværelse 

Rejseperiode:
Hele året

Hotelstandard:
Original Irish Hotels
 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Information

fred og ro ved 'Wild Atlantic Way'

Hvis I på jeres kør-selv-ferie er på jagt efter velvære, luksus og komfort i maleriske omgivelser, behøver I ikke lede mere. På Sandhouse Hotel kommer I til at bo helt ned til Atlanterhavet og på verdens længste kyststrækning The Wild Atlantic Way, der strækker sig over 2600 kilometer af forrevne og barsk klippelandskab langs Irlands vestkyst. I vil også være mindre end 20 kilometer fra Bundoran, som er en af Europas bedste surf destinationer.

Når I ikke er ude og nyde naturen, går langs de gyldne sandstrande eller prøver at tæmme Irlands bølger, kan I slappe af på hotellets Marine Spa, der leverer et væld af behandlinger med kun de bedste produkter. Prøv også et uforglemmeligt måltid på den prisvindende Glassroom Restaurant, med exceptionel udsigt over Atlanterhavet.

  • Traditionelle værelser, hvoraf flere har udsigt over Atlanterhavet
  • Luksuriøs spa med forskellige behandlinger og kvalitetsprodukter
  • Prisvindende restaurant med betagende udsigt
  • Uovertruffen surf et stenkast væk
  • National Geographic Traveller magasin kaldte Donegal for "The coolest place to visit in 2017" 
  • Seværdigheder i nærheden: Wild Atlantic Way, Bundoran, Donegal Castle, Ballyshannon, Glenveagh National Park, The Slieve League Cliffs

Galleri

Kort

Vis på kort

Få et tilbud