Ørken, dyreliv og drømme i Sydafrika og Namibia

20 dages kør-selv-forslag, fra livlige Cape Town og charmerende kystbyer til safari og Namibias vilde vidder

Glæd dig til et spektakulært roadtrip fyldt med fantastiske kontraster. Fra farverige Cape Town og vinmarker i Stellenbosch, til safari blandt de vilde dyr i Sanbona og Etosha National Park. Oplev til Namibias hovedstad Windhoek, ørkenlandskaber og dramatiske Skeleton Coast, slap af i hyggelige Swakopmund, og nyd solopgangen over de ikoniske røde klitter i Sossusvlei - Frihed, eventyr og storslået natur i et.

Turen er vores forslag til en kør-selv-ferie, hvor I oder er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

Fra 34.752 kr. 
pr. person i dobbeltværelse inkl. flybilletter med bagage og forplejning, ophold i dobbeltværelse 19 nætter inkl. morgenmad og andre måltider, 5 dages billeje i Sydafrika, og Game Drives og måltider i Sambona Wildlife Reserve samt 11 dages 4WD billeje i Namibia

Rejseperiode:    
Hele året    

Startdag:    
Daglig    

Varighed:    
20 dage/19 nætter    

Længde:    
Ca. 2.493 km 

Klimapåvirkning:    
8.130 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Højdepunkter på turen:

  • Cape Town
  • Stellenbosch
  • Sanbona Wildlife Reserve
  • Hermanus
  • Windhoek
  • Etosha National Park
  • Skeleton Coast
  • Walvis Bay/Swakopmund
  • Sossusvlei

     

Se udflugtspakke

Vi skræddersyr    
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

Få et tilbud »

 

 

Dagsprogram

Ankomst Sydafrika og Cape Town

Allerede fra flyet eller lufthavnen er der måske kig til det ikoniske Table Mountain. Vel ankommet til Sydafrika og Cape Town, kan eventyret begynde i den smukt placerede by. Start ferien med at indsnuse stemningen i det farverige byliv i centrum og de mange barer og restauranter i Waterfront-området.

Dagens højdepunkter:

  • Victoria & Albert Waterfront
  • Company Gardens
  • Green Market Square
     

Overnatning: Cape Town inkl. morgenmad

Oplevelser i Cape Town

Brug dagen på spændende oplevelser på Cape Peninsula. Vi anbefaler at I tager en guidet tur med fokus på de store højdepunkter på halvøen, oplev Cape Point, pingvinkolonien ved Boulders Beach og ikke mindst Table Mountain (inkl. i udflugtspakken). Aftenen tilbage i byen, kan bruges på lækker mad og god vin i en af de mange dejlige restauranter.

Dagens højdepunkter:

  • Cape Peninsula, Kap Det Gode Håb
  • Boulders Beach og pingviner
  • Table Mountain, Taffelbjerget
     

Overnatning: Cape Town inkl. morgenmad

Oplevelser i Cape Town

Brug den sidste dag i Cape Town på at opleve byens diversitet. Oplev det afslappede liv omkring Long Street, som byder på alt fra kunstudstillinger til god shopping, cafeer og restauranter. Bo-Kaap kvarteret ved foden af Signal Hill, er ligeledes et must. Med sine farverige huse, som ligger klinet opad hinanden i de små gader, og vidner om tiden med en stor indvandring fra de tidligere hollandske kolonier i Malaysia og Indonesien.

Dagens højdepunkter:

  • Long Street, Boheme liv og god butikker
  • Bo-Kaap, Farverigt og brostensbelagt kvarter
     

Overnatning: Cape Town inkl. morgenmad

Cape Town til Stellenbosch (54 km/1 time)

Her til morgen henter i lejebilen og forlader stille og roligt storbyen. Vejen byder på snoede veje gennem et bølgende landskab væk fra kysten. Turen tager kun en times tid så der er rigelig tid til stop undervejs, før I ankommer til Sydafrikas vinmekka. Stellenbosch er præget af de karakteristiske hvidkalkede bygninger, og byder på oplevelser med vin i alle afskygninger fra store internationale vingårde, til små lokale producenter.

Dagens højdepunkter:

  • Vinsmagninger
  • Afslappet livsstil
  • Hygelige cafeer og barer
     

Overnatning: Stellenbosch inkl. morgenmad

Stellenbosch - Oplevelser med vin

Dagen bør stå i vinens navn. Lad bilen stå, og nyd livet i vinbyen. Tag på besøg i nogle af de mange Cellar Doors, og smag på hvidvine, rødvine og bobler. Vi kan varmt anbefale en guidet gåtur i vinmarkerne med indlagt smagning (inkl. udflugtspakken), eller måde en tur med det lokale Wine Train.

Dagens højdepunkter:

  • Vinsmagning og forkælelse
     

Overnatning: Stellenbosch inkl. morgenmad

Stellenbosch til Sanbona Wildlife Reserve (214 km/3 timer)

Efter en stille morgen i vinlandet, sætter I jer nu i bilen igen og kører østpå. De grønne dale og vinbyerne bliver afløst af landbrugsarealer og bjergeegne, som ige aflløses af Klein Karoo´s  øde og ørkenagtige landskab. Dagens mål, Sanbona Wildlife Reserve, nås ved ankomst til Sanbone Welcome Lounge hvor I stiller bilen, og bliver afhentet af stedets shuttle, sørg for at ankommet først på eftermiddagen, så I har mulighed for at deltage i eftermiddagens Game Drive.  

Dagens højdepunkter:

•    Kørsel gennem vinmarker og bjerge
•    Landby idyl
•    Game Drive, oplevelser med dyr

Overnatning: Sanbona Wildlife Reserve, inkl. helpension og Game Drives

Safari og naturvandring

Nyd eventyret, naturen og ikke mindst dyrelivet i Sanbona Wildlife Reserve. Sanbona spreder sig over 620 km2 og er dermed et af Sydafrikas største privatejede naturområder.
Brug dagen på Game Drive, guidede natur vandringer og de skønne omgivelser omkring jeres lodge.

Dagens højdepunkter:

•    Oplevelser med dyr, Game Drive og naturvandringer

Overnatning: Sanbona Wildlife Reserve, inkl. helpension og Game Drives

Sanbona Wildlife Reserve til Hermanus (204 km/2,5 timer)

Efter et par magiske safaridage i Sanbona Wildlife Reserve går turen mod syd. Fra det tørre og rå landskab i Klein Karoo til den friske havluft ved Hermanus. Vejen snor sig gennem bjerge, dale og vinområder, og undervejs ændrer naturen karakter, som du nærmer dig kysten. I Hermanus venter havudsigten, hyggelige caféer og, i sæsonen, muligheden for at spotte hvaler direkte fra land. 

Dagens højdepunkter:

  • Smukke udsigtspunkter
  • Havudsigt og oplevelser med vand
     

Overnatning: Hermanus inkl. morgenmad

Hermanus, Cape Town og Windhoek Namibia (110 km/2 timer + flyrejse)

Idag er sidste dag i Sydafrika. I har god tid efter morgenmad, da dagens køretur ind til Cape Town lufthavn ikke er så lang, men vær opmærksom på jeres flyafgang så der er tid til at komme frem, aflevere lejebilen og gøre klar til afgang mod Windhoek i Namibia. Selve flyveturen til Windhoek tager lige godt to timer, og efter ankomst kan I afhente jeres 4WD lejebil i lufthavnen og nyde resten af dagen i Namibias hovedstad

Overnatning: Windhoek inkl. morgenmad

Windhoek og Etosha National Park (415 km/4,5 timer)

Fra Windhoek går turen nu nordpå ad lange, lige veje gennem Namibias åbne landskab. Det er en køretur på omkring 4-5 timer, men landskabet og stemningen undervejs gør den til en oplevelse i sig selv. På vejen passerer I små landsbyer, markeder og kvægfarme – og måske et vortesvin eller to, der krydser vejen. Et stop i Okahandja kan anbefales, kendt for sit traditionelle håndværksmarked med udskårne træfigurer og lokale souvenirs. Efterhånden som I nærmer jer Etosha, skifter stemningen og landskabet bliver mere vildt. Snart åbner portene sig til en af Afrikas mest ikoniske nationalparker, hvor dyrene venter på den endeløse slette.

Dagens højdepunkter:

  • Landsbyer
  • Imponerende sletter
  • Markeder
     

Overnatning: Etosha Inkl. morgenmad

Vilde oplevelser i Etosha National Park

Med tre overnatninger ved Etosha National Park er der god tid til at lade safarioplevelserne folde sig ud – og hver dag bringer nye møder med dyrene, lyset og landskabet.

Tidlige morgener starter med kørsel ud mens solen er på vej op over savannen og dyrene er mest aktive. Pludselig står der en flok elefanter ved vejkanten, giraffer strækker sig mod akacietræerne, og løver hviler i skyggen. Hver køretur er som et levende naturprogram.

I løbet af dagen kan I nyde dagen på lodgen, slappe af ved poolen eller nyde udsigten fra en terrasse med en kold drink i hånden. Når varmen aftager, venter endnu en game drive – måske med et stop ved en af parkens mange vandhuller, hvor dyrene samles i skumringen. Her kan du være heldig at opleve næsehorn, springbukke og zebraer side om side i det gyldne aftensol. Om aftenen falder roen over landskab og dyr. I kan nyde stjernehimlen med lydene fra den afrikanske nat i baggrunden – cikader, nattens fugle og måske et fjernt dyrebrøl. 
Etosha er ikke bare en nationalpark – det er et sted, hvor naturen kommer helt tæt på.

Dagens højdepunkter:

  • Oplevelser med dyr
  • Afslapning
     

Overnatning: Etosha inkl. morgenmad

Etosha National Park til Damaraland (316 km/4 timer)

Fra Etoshas savanne sætter I nu kursen mod sydvest, en forholdsvis lang, men uforglemmelig køretur, hvor landskabet gradvist skifter karakter. I passerer små byer som Outjo og Khorixas. Turen byder på et væld af oplevelser, og I bør gøre stop ved fx Organ Pipes, Twyfelfontein eller or/Ui//aes,  Petrified forest og Damara Living Museum. 

Dagens højdepunkter:

  • Gamle og øde landskaber
  • Gamle kulturer
     

Overnatning: Damaraland

Damaraland - Henties Bay og Skeleton Coast (262 km/3,5 time)

Fortsæt nu turen mod syd og Namibias kyst. På vejen kan I lave en afstikker til Brandberg White Lady Painting. Namibia kystlinje og Skeleton Coast er ikke det klassiske turistmål. Her vil I opleve et magisk og mystisk landskab, som typisk starter med en karakteristisk morgentåge. Oplev kontrasterne mellem det til tider voldsomme Atlanterhav, kombineret med de lange øde kyst- og sandstrækninger. Langs kysten ligger gamle skibsvrag der vidner om voldsomme kræfter. I baglandet finder I sandklitter i størrelser, som sjældent ses andre steder i verden. Skeleton Coast er i Sandhed et eventyrligt område.

Dagens højdepunkter:

  • Brandberg White Lady Painting
  • Oplevelser ved Atlanterhavet
  • Skibsvrag og sandklitter
     

Overnatning: Henties Bay, Skeleton Coast

Henties Bay til Walvis Bay (106 km/1,5 timer)

I dag forlader I Henties Bay og sætter kursen længere sydpå, stadig med ørken på den ene side og Atlanterhavet på den anden. Inden turen sydpå kan I udforske den barske kyst lidt mere med en tur til Cape Cross og de imponerende sælkolonier. På vej videre sydpå kommer i til den charmerende Swakopmund, hvor tysk kolonistil møder afrikansk varme. Dagen mål er Walvis Bay lige syd for Swakupmund, et område som indbyder til spændende aktiviteter eller bare total afslapning

Dagens højdepunkter:

  • Forrevne klipper
  • Sælkolonierne ved Cape Cross
  • Sandklitter og Swakopmund
     

Overnatning: Walvis Bay inkl. morgenmad

Walvis Bay

Efter nogle dage ved den øde og støvede kystlinje, er I tilbage i havne- ogbymiljø. I denne farverige og charmerende kystby har I mulighed for at slappe af og nyde atmosfæren. 
Walvis Bay har mange spændende muligheder både på vandet og på landjorden. Vi anbefale et tur på have ombord på en katamaran med mulighed for at se "Havets Big 5" (inkl. i udflugtpakken)

Dagens højdepunkter:

  • Byens stemningsfuld gader
  • Strandpromenaden
  • "Action" sightseeing
     

Overnatning: Walvis Bay inkl. morgenmad

Walvis Bay til Sossusvlei (268 km/3,5 timer)

I forlader nu Atlanterhavets kølige brise og kører mod sydøst, ind i hjertet af Namibørkenen. Turen til Sossusvlei tager omkring 5–6 timer, men det føles som en rejse gennem flere verdener. Her er det ikke kun målet, der tæller, det er hele vejen dertil. Ruten snor sig gennem storslåede landskaber, hvor farverne skifter fra støvede beige til dybrød og gylden orange. Undervejs krydser I åbne sletter, klippeformationer og smalle bjergpas, og det vil ofte føles, som er I de eneste mennesker i verden. Undervejs vil I opleve de to dramatiske bjergpas,  Gaub- og Kuiseb, hvor vejen snor sig mellem klipper og dybe kløfter. Det er et oplagt sted at gøre stop. 
De første glimt af ørkenens klitter dukker op som bølger i horisonten så ved I, at Sossusvlei nærmer sig.

  • Bjergpas
  • Skiftende farver
  • Øde landskaber
     

Overnatning: Sossusvlei inkl. morgenmad

Sossusvlei og sandklitterne

Start dagen tidligt, så I har mulighed for at se ørkenen vågne omkring solopgang. Frisk morgenluft, knasende sand under fødderne og det gyldne lys der falder på sandet.
Prøv kræfter med Dune 45, en af de mest ikoniske klitter i området. Det kræver lidt sved og vilje, men udsigten fra toppen, når solen stiger op over Namibørkenen, er hele turen værd.

Oplev også selve saltsletten, Sossusvlei, og måske Deadvlei, hvor sorte, døde træer står som skulpturer på den kridhvide jord omgivet af knaldrøde klitter. Det er et af de mest fotogene steder i hele Afrika – og det føles, som om tiden står stille her. Området giver også mulighed for oplevelser fra luften med enten fly eller helikopter, og dangen kan rundes af med solnedgang over klitterne, et af de smukkeste syn i hele Namibia.

Om aften venter hygger på lodgen og ikke mindst stjernehimmelen helt uden lysforurening.

Dagens højdepunkter:

  • Sol- opgang og nedgang over klitterne
  • Dune 45, udsigt til Namib ørkenen
  • Deadvlei, døde træer på hvid baggrund
     

Overnatning: Sossusvlei inkl. morgenmad

Sossusvlei til Windhoek (364 km/5 timer)

Efter uforglemmelige oplevelser i ørkenen går turen nu tilbage mod Windhoek, og selvom det er rejsens sidste strækning, er det langt fra slutningen på eventyret.
Ruten fører jer nu gennem det åbne landskab i Khomas Hochland, hvor de bløde bjergrygge og langstrakte sletter skaber ro og eftertænksomhed. Det er en smuk og afvekslende køretur på omkring 5-6 timer, hvor du virkelig mærker Namibias enorme vidder. Undervjes bør I gør tid til at udforske Naukluft bjergene, måske med en kort vandretur mellem klippeformationer og små vandløb skaber en helt anden type natur end ørkensandet ved Sossusvlei. 
Efterhånden som I nærmer jer Windhoek, begynder civilisationen så småt at vende tilbage. Byen ligger som en grøn oase i landskabet og byder dig velkommen tilbage med hyggelige caféer, og muligheden for en rolig afslutning på en stor rejse.

Dagens højdepunkter:

  • Naukluft bjergene
  • Aftenhygge i Windhoek
     

Overnatning: Windhoek inkl. morgenmad

Windhoek og hjemrejse

Rejsens sidst dag er kommet, og efter eventyr i både Sydafrika og Namibia kan I nu køre til lufthavnen, aflevere jeres bil og gøre klar til hjemrejse med masser af oplevelser og billeder på nethinden.

Udflugtspakke

Vi har her udvalgt en række spændende udflugter til jer undervejs på turen, så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer 3 ture, der er nøje udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra. 

  • Cape Town: Det Bedste af Cape Peninsula, heldagstur med Cape Point, pingviner og Table Mountain
  • Stellenbosch: Vinmarksvandring og vinsmagning
  • Walvis Bay: Katamaran sejlads med Marine Big 5
     

Pris for udflugtspakken: Fra 2.425 kr. pr. person

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 34.752 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet inkl. bagage og forplejning
  • 19 overnatninger i gode hoteller, lodges og Wildlife Reserve
  • Morgenmad på flere hoteller (se dagsprogram)
  • Helpension og Game Drives i Sanbona Wildlife Reserve
  • 5 dages billeje i Sydafrika, mellemstørrelse bil, fx Toyota Corolla inkl. forsikring og fri km
  • 11 dages billeje i Namibia, 4WD, fx Toyota HIlux inkl forsikring og fri km
  • Rejsetip og forslag til rejserute
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Øvrige måltider
  • Visum
  • Udflugtspakke - se dagsprogram
  • Entréer
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter

     

 

Overnatninger 

  • 3 nætter Cape Town
  • 2 nætter Stellenbosch
  • 2 nætter Sanbona WR
  • 1 nat Hermanus
  • 1 nat Windhoek
  • 3 nætter Etosha NP
  • 1 nat Damaraland
  • 1 nat Henties Bay
  • 2 nætter Walvis Bay
  • 2 nætter Sossusvlei
  • 1 nat Windhoek
     

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København eller Billund. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister. Ønsker I anden standard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

 

Udflugtspakke - tilkøb

  • Cape Town. Cape Peninsula, pingviner og Table Mountain
  • Stellenbosch. Vandring i vinmarkerne og vinsmagning
  • Walvis Bay. Katamaran sejlads med Havets Big 5
     

Pris fra 2.425 kr. pr. person 
 

FDM-Medlemsrabatter

Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.

  • 10% på billejen


Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.  

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011