Californien i børnehøjde
14 dage Fra 14.863 kr.
Placeret tilpas afsides og i det kuperede og bakkede San Simeon-landskab ligger Hearst Castle – et enormt slot med en pragtfuld udsigt over Stillehavet. Størrelsen skal tages helt bogstaveligt: 144 værelser – heraf 56 soveværelser, 61 badeværelser, 3 swimmingpools og en anseelig kunstsamling med værker fragtet fra Atlanten og Europa. Slottet er så stort at turister transporteres 5 km i bus fra hovedindgangen og der på selve slottet udgår en række forskellige guidede ture af ca. 2 timers varighed.
Slottet er bygget til aviskongen William Randolph Hearst – en ufattelig rig mand, som havde tjent sine penge på, at opkøbe og udvikle betydende aviser. Hans ønske var, at slottet skulle bygges i Middelhavsstil og det var hans vision, at stedet skulle lede tankerne på en bjerglandsby i Middelhavsområdet. Når I betragter slottet, vil I da også se, at hovedbygningen er formet som en katedral omgivet af en række mindre bygninger - ligeledes bygget med inspiration fra Middelhavsområdet.
Slottets grandiositet vidner om, at man i USA kan udrette hvad som helst, så længe man har penge nok - hvilket præcis var det William Randolph Hearst ønskede at signalere til bl.a. Hollywoods jetset, da han i 1919 tog det første spadestik til sit drømmeslot. Hearst Castle var op igennem 20’erne og 30’erne, stedet hvor eliten for amerikansk politik og kultur mødtes i festligt lag. Var man heldig at deltage i Hearsts mange middagsselskaber kunne man møde alle fra stumfilmstjernen Charlie Chaplin til den engelske præmiereminister Winston Churchill.
"Neden for Hearst Castle ved San Simeon kan i gøre et sjovt bekendtskab med områdets søelefanter, der flokkes til stranden. de er larmende, lugtende og helt igennem charmerende"
- Jesper Ewald, USA-specialist og salgschef